Video : Tipsbladet
Superliga

Juventus-talent vil udlejes: Danmark er aktuel

Juventus-talentet Mattias Andersson vil udlejes, og han har et godt øje til Superligaen.

Diverse ligaer rundt om i Europa er ved at være færdigspillede, og det betyder, at spillerne begynder at have fokus på fremtiden og det transfervindue, der står for døren. Det gælder blandt andre den 19-årige svensker Mattias Andersson, der til dagligt tørner ud for Juvenus.

Forsvarsspilleren skiftede sidste år fra Malmö FF til Juventus, men han er selvsagt stadig et stykke fra førsteholdet hos de italienske mestre, og derfor er det planen, at Andersson skal udlejes i det kommende transfervindue for at få noget fast spilletid og hår på brystet.

Det kan muligvis blive til Danmark.

- Jeg vil spille i den bedste række i Holland, Danmark eller Sverige eller i den næstbedste række i Italien eller Spanien. Lige nu er jeg i en læreproces, og jeg tager gerne til takke med et "lidt over middel" Allsvenskan-hold, såfremt de lover mig spilletid, og jeg føler, jeg kan have en god udviklingskurve der, siger Mattias Andersson til FotbollDirekt.se.

Mattias Andersson, der huserer i midterforsvaret, har spillet 12 landskampe for diverse svenske U-landshold.