Kahlenberg ude i op til fem måneder
Superliga

Kahlenberg ude i op til fem måneder

Efter hofteproblemer har Thomas Kahlenberg været igennem en operation, og må nu sidde ude i mellem fire til fem måneder.

Brøndby-profilen Thomas Kahlenberg kommer næppe til at se tilbage på Alka Superliga-foråret 2015 med den største glæde. Bare fire kampe er det blevet til, da hofteproblemer har sat en stopper for topformen. Problemer der har generet spilleren i hele sæsonen, og som tidligere kostede et afbud til det danske A-landshold. 

Tidligere har flere behandlingsformer været i brug i kampen for, at komme hofteskaden til livs. En operation måtte dog foretages, og selvom denne gik efter planen, kan Thomas Kahlenberg nu se frem mod en lang skadespause, inden fodboldbanen atter kan betrædes for den rutinerede profil: 

- Det gik, som det skulle. Lægen fortalte efterfølgende, at operationen var gået godt, så det er selvfølgelig positivt, siger Thomas Kahlenberg til klubbens hjemmeside og fortsætter: 
 
- De første prognoser lyder på, at der venter en genoptræningsperiode på 4-5 måneder, før jeg er kampklar igen. Jeg er glad for at have overstået operationen, og nu ser jeg fremad.
 
Thomas Kahlenberg har samlet spillet 179 kampe for Brøndby IF. Han har scoret 39 mål, og har siden sit comeback til klubben i 2013. Forinden havde landsholdsspilleren prøvet kræfter med udenlandske klubber som Evian, Wolfsburg samt Auxerre.