Kaizer Chiefs vil ikke stå i vejen for Gordinho
Superliga

Kaizer Chiefs vil ikke stå i vejen for Gordinho

Kaizer Chiefs har bekræftet, at de ikke ønsker at nægte Lorenzo Gordinho muligheden for at skifte til AaB.

I jagten på en forstærkning til det centrale forsvar har AaB i disse dage den sydafrikanske Lorenzo Gordinho fra Kaizer Chiefs til prøvetræning. Klubben har i grundspillets 21 kampe lukket 30 mål ind, og det er det, Morten Wieghorst og resten af AaB-trænerstaben skal se, om Gordinhos kvaliteter kan hjælpe til med forbedre.

I går trænede han med for første gang i klubben, og i dag tager han med resten af holdet til Tyskland, hvor AaB skal spille træningskamp mod Bundesligaklubben Hoffenheim. 

Skulle AaB have interesse i at hente Gordinho, så vil hans nuværende klub, Kaizer Chiefs, ikke stå i vejen. 

- Vi er glade for den mulighed, Gordinho fik. Ja, vi gav ham tilladelse til at tage dertil og venter på at høre, hvad Aalborg siger. Vi ville ikke have ladet ham tage til prøvetræningen, hvis vi ikke ønskede, at han skulle teste sig selv i Europa, fortæller manager Bobby Motaung til Isolezwe.

- Vi er glade på hans vegne og ønsker ham held og lykke, slutter klubbens manager.