Karakterbogen: Her er dommen over de 12 Superliga-hold
Foto: Finn Frandsen / Polfoto
Superliga

Karakterbogen: Her er dommen over de 12 Superliga-hold

Tipsbladet.dk vurderer de 12 Superliga-klubber efter 11 runder af sæsonen.

5. AaB
Plusser: Offensiven er sprudlende, når det kører for AaB, og storsejrene over Brøndby, SønderjyskE og OB burde kunne trække flere folk på stadion end man har set hidtil. Trænerskiftet er gået smertefrit, og nordjyderne er på rette kurs.
 
Minusser: Bundniveauet er for lavt, og så er det mærkværdigt at se, hvor ustabilt AaB leverer. Man mangler desuden at få gang i Nicklas Helenius, der endnu ikke har scoret. 
 
Karakter: 7 
Fornem sæsonstart, men udfald og nederlag til Viborg og og FC Nordsjælland trækker ned. 
 
 
6. OB
Plusser: Når OB er bedst, er det et svært at hold at spille mod, og sejre over Brøndby, FC København og FC Nordsjælland er fornemme skalpe. Offensiven er meget giftig, og OB fremstår på gode dage som et potenielt tophold. 
 
Minusser: Bundniveauet er utrolig lavt, og den defensive skrøbelighed er udtalt. For mange store nederlag trækker ned, og man undres fortsat over, at OB ikke forstærkede sig i forsvarskæden i sommer. Desuden bemærkelsesværdigt, at OB har benyttet fire målmænd indtil videre. Der skulle have været styr på posten noget før.
 
Karakter: 4
En middelkarakter til et midterhold, men pilen peger opad efter 5-1-triumfen i Farum. Tæt på et  7-tal.
 
7. FC Nordsjælland
Plusser: Den offensiv, der i starten af sæsonen så ret skidt ud blev pludselig vanvittigt god, og Bruninho har løftet ufatteligt meget på den front, men den samlede selvtillid får de mange unge og dygtige talenter til at blomstre endnu mere. 
 
Minusser: FC Nordsjælland drager ikke længere fordel af kunstgræsset i Farum og har tabt fire af de seks første hjemmekampe, og selv om mange af talenterne efterhånden har spillet en del Superliga-kampe, er en af holdets svagheder fortsat de udfald fra de unge.
 
Karakter: 4
FC Nordsjælland kan spille fremragende fodbold, men udfald undervejs - senest mod OB - trækker ned
 
 
8. Brøndby IF
Plusser: Kæmpede sig flot tilbage efter en sløj start på sæsonen og har hentet flere interessante spillere til klubben. Vandt 1-0 over FCK og har kontinuitet i trup, træner og koncept. Har været ramt af skader til nøglespillere.
 
Minusser: En elendig start på sæsonen ødelagde meget for Brøndby, og selv om klubben så småt kæmper sig tilbage, er det sløjt kun at være nummer otte efter 11 kampe.
 
Karakter: 2
Det er ikke dumpet, for der er trods alt stadig kun fire point op til tredjepladsen. Men det er lige på grænsen for en klub, der igen i år skal i top tre.
Se indledende tekst her

Se Superligaens 1-4 her

Læs blandt andet om en kæmpe overraskelse

Se Superligaens 9-12 her
Læs blandt andet om et hold, der er dumpet