Lars Sønderaard: Vi skulle have vundet mod AaB
Illustration
Superliga

Lars Sønderaard: Vi skulle have vundet mod AaB

SønderjyskEs træner var imponeret over, at det lykkedes sit hold at holde AaB fra chancer.

I en halvkedelig 0-0-kamp mod AaB lykkedes det lørdag SønderjyskE at hente det ene point i sæsonåbneren mod de forsvarende mestre.

Selvom det ikke blev til fuld gevinst, var træner Lars Søndergaard godt tilfreds med indsatsen og imponeret over hvor få chancer, sønderjyderne tillod nordjyderne at skabe.

- Jeg er meget tilfreds. Jeg ville også have været tilfreds før kampen med et point. Jeg synes, indsatsen var meget lovende. Vi tillod ikke AaB en chance og fik lukket ned for det, som de er gode til. 

SønderjyskE havde i anden halvleg en god mulighed for at tage sejren, da Johan Absalonsen slap flot igennem, men trods afbrænderen, er Søndergaard fint tilfreds med resultatet. 

- Hvis der skulle have været en vinder, skulle det måske have været os. Omvendt føler jeg, at vi skal være tilfredse med det ene point, fortæller Søndergaard til soenderjyskefan.dk.