Emiliano Marcondes har svært ved at tro på, at FC Nordsjælland har sneget sig med i top seks.

FC Nordsjælland skabte et mindre mirakel, da de rykkede to pladser op og snuppede den sidste plads i top seks, der sikrer mesterskabsslutspillet. Det var der næppe mange, der havde regnet med, og alles øjne var da også rettet mod AaB og Randers FC.

En af FCN-profilerne troede da heller ikke på det, inden forårssæsonen gik igang. 

- Det er helt utroligt, og jeg troede ikke på det. Vi fik point mod FCK og slog Brøndby, og så troede vi lidt på det igen. Det er det, som det nye system kan give, og det er helt vildt fedt, siger Emiliano Marcondes til TV3 Sport efter kampen.

Den offensive spille stod selv for et enkelt mål, da FCN slog FC Midtjylland med 2-1 på udebane, og her var det svært ikke at følge med i de andre kampe.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke så det oppe på skærmen. Jeg fik ondt i maven, og det er helt utroligt, at vi rykker to pladser op.

Pladsen i top seks giver også noget ro, da man dermed ikke skal kæmpe om at undgå nedrykning.

- Vi kan udvikle os mere, end når vi skal slås om nedrykningspladser, slutter Emiliano Marcondes af. 

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO