Video : Tipsbladet
Superliga

Marxen spår derby-tilstande mod SønderjyskE

Erik Marxen forventer, at kampen mod SønderjyskE bliver som derbyet mod AGF, hvor alle vil give deres aller ypperste.

Kampen har været udsolgt længe, og der er store forventninger til kampen mellem SønderjyskE og Randers FC i Alka Superligaens sidste runde i grundspillet. Onsdag aften spillede de to hold i pokalturneringen, hvor Randers FC løb med sejren, men det bliver ikke en sovepude for dem, forsikre Randers' Erik Marxen.

- Jeg tror, det kommer til at minde om vores derby mod AGF i sidste uge. Folk vil være villige til at give deres højre arm for at vinde en halv meter på banen. Det kommer til at lyse ud af alle spillere, og jeg tror, det kommer til at slå gnister, siger Marxen til Randers Amtsavis.

SønderjyskE har allerede sikret sig en billet til mesterskabsslutspillet, mens Randers FC ligger på vippen. De bliver nødt til at holde øje med en kamp, som bliver spillet 150 km længere nord på. Her møder Viborg AaB, og sidstenævnte kæmper også for en plads i den øverste del af tabellen. 

Onsdagens sejr var den første til Randers FC over SønderjyskE i otte forsøg.