Medie: Esbjerg jagter svensk forsvarer
Illustration
Superliga

Medie: Esbjerg jagter svensk forsvarer

Esbjerg viser interesse for den svenske forsvarsspiller Daniel Theorin.

Esbjerg har fredag formiddag forstærket forsvaret med den tidligere Silkeborg-spiller Jens Berthel Askou, der er hentet i Vejle Boldklub. Askou skal afløse klublegenden Nicolai Høgh, der er skiftet til Vålerenga, men spørgsmålet er, om en spiller er nok til at udfylde de sko.

Ifølge fotbollskanalen.se er svaret nej. Det svenske medie skriver, at Esbjerg har et godt øje til den 29-årige Hammarby-spiller Daniel Theorin.

- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg ved, at der findes interesse fra klubber i Sverige og i udlandet. Lige nu har jeg kontrakt med Hammarby, og det forholder jeg mig til, siger Daniel Theorin til fotbollskanalen.se

Foruden Esbjerg skulle også Kalmar FF vise interesse for Daniel Theorin, der kom til Hammarby fra Gefle i 2011. Han har tidligere repræsenteret Landskrona BoIS, Malmö FF og norske Lyn.