Superliga

Mikkel Beckmann er et lægetjek fra APOEL

Mikkel Beckmann er mandag til lægetjek i APOEL, og det er et spørgsmål om tid, inden han skriver kontrakt med klubben.

Søndag kom det frem, at Mikkel Beckmann er i søgelyset hos den cypriotiske klub APOEL, og nu ser det ud til, at FC Nordsjælland-spilleren er tæt på et skifte.

Det cypriotiske website

24sports.cy

skriver således, at Mikkel Beckmann lige nu er til lægetjek på Cypern, inden et skifte kommer helt på plads i løbet af få dage.

Ifølge mediet har parterne forhandlet de personlige detaljer på plads, så det er kun et spørgsmål om tid, før en handel kan blive gennemført.

Mikkel Beckmann vil angiveligt koste cyprioterne omkring 1,5 millioner danske kroner. FC Nordsjælland har endnu ikke bekræftet handlen på sin hjemmeside.