Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Lyngby-træner: Vi er begyndt at få friskhed

Lyngby BK er inde i en stærk periode takket være et trænerskifte. Det har nemlig ændret lidt på spillet.

Det kom som en chok, da David Nielsen for en måned siden forlod Lyngby BK for at blive træner i AGF. I stedet blev assistent Thomas Nørgaard gjort til manden i spidsen for det sjællandske hold, der har haft en tvivlsom start på sæsonen.

Under Nørgaard er det imidlertid blevet til syv ud af ni point, da han for første gang mistede point med uafgjort 1-1 mod OB. Derfor er det også en meget tilfreds cheftræner.

- Vi er begyndt at få en friskhed ind i os, og så har vi rykket vores udgangspunkt en anelse længere tilbage på banen, så vi får lidt plads i vores omstillinger, og vi hænger måske en lille smule bedre sammen, så vi ikke åbner for meget op for vores modstandere, siger Thomas Nørgaard til Ekstra Bladet.

Nørgaard er nu kommet i fokus, efter at have været under David Nielsens vinger, men det spekulerer han ikke videre over.

- Det er alle mulige andre, som skal vurdere, hvad forskellen på David og mig er. Jeg er nok ikke så kedelig, som offentligheden gør mig til. Men jeg kommer nok ikke til at moonwalke og slå flik-flak, siger Thomas Nørgaard.

Lyngby BK ligger på en ottendeplads med fire point op til mesterskabsslutspillet.