OB lader målmand blive hjemme
Foto: ob.dk
Superliga

OB lader målmand blive hjemme

Michael Falkesgaard kommer ikke med OB på træningslejr i Tyrkiet.

Når OB fredag morgen drager mod Tyrkiet for at tage på træningslejr, er det uden den skadede målmand Michael Falkesgaard som en del af truppen. Det oplyser klubben på ob.dk.

Falkesgaard har genoptrænet siden august, hvor han pådrog sig en alvorlig skade i en kamp mod AGF, og han er endnu ikke i en forfatning, hvor det giver mening at være en del af OB's træningslejr. 

Derfor er målmanden hjemme i Danmark, mens resten af truppen er i Tyrkiet fra 5. til 14. februar. På målmandsfronten er det ukraineren Maksym Koval og Michael Tørnes, der er med i Tyrkiet. 

OB spiller første kamp i Superligaen fredag den 23. februar, hvor modstanderen er AGF.