OB - SønderjyskE: Bedst og værst
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

OB - SønderjyskE: Bedst og værst

Hvem stjal opmærksomheden i Odense, og hvem klarede sig mindre godt. Få overblikket over begivenhederne mellem OB og SønderjyskE.

OB - SønderjyskE 1-1 (1-0)

1-0 Martin Spellmann 14´
1-1 Adama Guira 83´  

Kampens bedste: 

OB
Foruden sin scoring til 1-0 spiller Martin Spellmann en rigtig flot kamp søndag eftermiddag. OB-profilen var garant for hård fight, styrke i nærkampe og chancer, hvor han selv kom igennem til store tilbud. Sætter turbo på ved den indledende scoring, hvor han sikkert passerer Marin Skender.

SønderjyskE
Erik Marxen var gæsternes helt store oplevelse på Fyn. Både defensivt og offensivt leverede Marxen gode aktioner på samlebånd, hvor han defensivt lukkede godt af, mens SønderjyskE-backen offensivt bidragede med både overlap, langskud og gode bolde i dybden. Desuden er han ikke bange for at gå ind i dueller, der gør ondt. 

Kampens værste:

Silas Songani lavede rigtig mange gode ting i Odense, og var en evig trussel med udfordringer og dybe løb. Kvaliteten med hensyn til indlæg og målgivende afleveringer mangler dog for alvor. Songani kom ofte fri på baglinjen, men indlæggene savnede modtager og kvalitet kampen igennem, hvilket ligeledes gjorde sig gældende i sønderjydernes seneste kamp mod Hobro. Silas Songani skal dog roses for viljen til at gå ind i dueller og udfordringer, som han lykkedes flot med.

Kampens detalje:

Godt kontraspil kan vinde fodboldkampe, og OB´s scoring til 1-0 kandiderer til årets bedste og mest effektive kontraangreb. På et hjørnespark bliver SønderjyskE fanget af en lynhurtig reaktion fra værterne, der ender med at sælge Adama Guira alene med Martin Spellmann. Et flot angreb af fynboerne, der flere gange kampen igennem var giftige på omstillinger.