Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF
Foto: Jens Panduro/Polfoto
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

Brøndby har normalt godt styr på FC Nordsjælland men har smidt mange point på udebane. Omvendt har FCN ingen sejre i de seneste seks kampe.

Kampfakta:
Spillested: Farum Park, Farum
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Søndag klokken 17.00
På tv: Canal 9
Twitter: #fcnbif

Holdnyt:
FC Nordsjælland: FC Nordsjælland havde både skader, fire mand i karantæne og en topscorer, der smidt på bænken for at sove over sig, da den seneste spillerunde endte med nederlag ude mod OB.
Uffe Bech har købt nyt vækkeur, de fire er tilbage fra skammekrogen og hurtigløberen Joshua John er tilbage fra sin mindre skade. Det giver træner Kristjansson noget bedre muligheder end på Fyn, men der er efterhånden også ret meget at rette op på resultatmæssigt. Den fornemme start på sæsonen med topplacering til følge er blevet afløst af en trist periode med bare to point i de seneste seks kampe.
Lasse Petry er ude resten af året, mens det ser fint ud for resten af truppen. 

Brøndby IF: Brøndby fik den håbede hjemmesejr mod SønderjyskE og lag endnu en sten på det voksende fort Brøndby Stadion igen er ved at blive. Mens der er kommet format på resultaterne på eget græs, kniber det fortsat gevaldigt på fremmede baner. Brøndby har kun fået fem point i syv udekampe, hvilket er den direkte årsag til, at man ikke ligger højere i tabellen end den aktuelle fjerdeplads.
Brøndbys udfordringer på udebane ligger blandt andet i, at modstanderne ikke i samme grad overlader initiativet til Brøndby og Thomas Kahlenberg som det er mere hyppigt på Brøndby Stadion. Brøndby har endnu ikke haft de rette våben til at kunne modstå et højere pres fra modstanderne og har tabt, når den sidste fight har været nødvendig.
Forud for søndagens kamp, skal det dog nævnes, at sæsonens eneste sejr på udebane i denne sæson er faldet på netop Farum Park, hvor Brøndby vandt med hele 3-0.  

Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen
Brøndby IF: Ingen

Superliga-form:
FC Nordsjælland: T-T-T-U-T
Brøndby  IF: V-U-V-T-V

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland(4-4-2): Jensen - Ticinovic, Gregor, Runje, Mtiliga - Christensen, Christiansen, Vingaard - Bech, Lorentzen, John
Brøndby IF (4-4-2): Hradecky - Holst, Dumic, Agger, Durmisi - Szymanowski, Kahlenberg, Ørnskov, Hjulsager - Pukki - Elmander

Vidste du, at...:
Brøndby ikke har tabt de seneste tre udekame mod FC Nordsjælland i Superligaen. Og faktisk er det ikke blevet til nederlag til de seneste fem seneste møder med FCN. Og samlet ser har Brøndby et historisk godt tag på søndagens modstander. Af de 37 tidligere opgør i Superligaen er det kun lykkes FC Nordsjælland at vinde fem kampe - tre på hjemmebane og to gange på Brøndby Stadion. 

Dom:
FC Nordsjælland har snart brug for et godt resultat, for selv om der fortsat er et godt stykke vej til bunden, er seks kampe med to point et krisetegn. Der er to kampe tilbage og det er nu, der skal sætte sejre på kontoen for at hægte sig på kampen om de sjoveste placeringer. Brøndby har trods den sløje udebanestatistik trods alt været noget bedre spillende i de seneste uger og med et psykologisk overtag mod FCN vil det være oplagt at sigte efter udesejren. Men det hele ender med en uforløst stemning i begge lejre, da kampen ender 1-1.

Følg kampen LIVE på tipsbladet.dk - klik her