Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Lyngby BK - Brøndby IF

Brøndby kan tage endnu et skridt mod sølvmedaljerne i Superligaen, men klubben har de sidste par gange tabt i Lyngby.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Lyngby Stadion
Slutspil: Mesterskabsspil
Dommer: Sandi Putros
På TV: Canal 9
Hashtag: #lbkbif #sldk

Holdnyt:

Lyngby BK:
David Nielsen og Lyngby har i denne sæson været den helt store overraskelse i Superligaen, hvor klubben med ni kampe igen ligger på en meget flot tredjeplads. Oprykkerne ligger nummer tre på grund af en stabil defensiv, hvor der i 27 kampe blot er gået 25 scoringer ind på Lyngby-holdet. Klubben har omvendt også kun scoret 25 gange, men det er alligevel nok til holde tredjepladsen i dansk fodbolds bedste række.

Nu venter så et opgør mod rækkens nummer to i form af Brøndby, og her skal Lyngby forsøge at komme tilbage på sporet, efter det senest blev til et nederlag på 0-2 i Farum. Klubben kan glæde sig over, at de seneste par hjemmekampe mod Brøndby i Superligaen er endt med en sejr til Lyngby på 1-0. Dog blev det til et nederlag på 2-3 i Brøndby for tre uger siden.

Kristoffer Larsen har siddet ude med en skade, men han er i truppen til søndagens kamp. Jeppe Kjær måtte udgå senest af opgøret mod FC Nordsjælland, og det bliver interessant at se, om han bliver klar til Brøndby-kampen fra start. Også han er dog med i truppen. Thomas Guldborg Christensen glider ud af truppen, mens Lasse Fosgaard og Thomas Sørensen sidder ude

Brøndby IF:
Alexander Zornigers mandskab fik en fin start på mesterskabsspillet med en sejr på 3-2 hjemme over FC Midtjylland. Klubben var en smule presset sidst i opgøret, men Frederik Rønnow reddede til forsøg til sidst, og en heroisk kæmpende Benedikt Röcker var også afgørende til sidst, hvor han fik headet en bold væk fra stregen, så Filip Novak ikke fik udlignet til 3-3.

Nu venter så et opgør mod Lyngby, hvor holdet skal have fokus på defensiven. Godt nok blev det til tre point mod FC Midtjylland, men i tre af de seneste fire Superliga-kampe har Brøndby lukket to eller tre mål ind, og det skal forbedres på den lange bane.

Til opgøret er Brøndby fortsat uden Thomas Kahlenberg, og så er der hele seks mand, der er i karantænefare til næste opgør mod FC København, hvis de får et gult kort mod Lyngby, blandt andre Christian Nørgaard, Benedikt Röcker og Hjörtur Hermannsson.

Karantæne:
Lyngby BK: Ingen
Brøndby IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Lyngby BK (4-2-3-1): Hansen - Brandrup, Tauber, Jonasson, Lumb - Ørnskov, Christjansen - Blume, Rygaard, Boysen - Kjær

Brøndby IF (4-1-2-1-2): Rønnow - Larsson, Hermannsson, Röcker, Sikosek - Austin - Nørgaard, Phiri - Mukhtar - Wilczek, Pukki

Profilen:
Kamil Wilczek er fast mand i Brøndbys angreb, og den polske skarpretter har tidligere gjort det godt mod Lyngby. Senest de to klubber mødtes, den 26. marts, lavede Kamil Wilczek hattrick i en 3-2 sejr til Brøndby. Kan han igen slå til mod Lyngby?

Vidste du, at..:
Det er et møde mellem de to eneste Superliga-hold, hvis hjemmebane ikke har et sponsornavn? Lyngby Stadion og Brøndby Stadion. Denne gang mødes de på Lyngby Stadion.

Dom:
Det bliver interessant at se, hvordan de to hold griber kampen an. Brøndby havde ikke den store succes, sidst holdet var på besøg i Lyngby, men nu er midtbanen ændret en smule i forhold til sidst, og det kan måske give et resultat for udeholdet.

Mens Brøndby har lukket en del mål ind på det seneste, har også Lyngby haft en smule svært ved at finde det sublime forsvarsspil, der tidligere har givet så gode resultater. I de seneste to kampe er der således gået fem mål ind mod Lyngby-holdet.

Vi tror på, det bliver en underholdende kamp, som udeholdet vinder med 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: