Video : Tipsbladet
Superliga

Pálsson: Vi har international stemning

Victor Pálsson er glad for de nye spillere i Esbjerg-truppen, og han synes, der er kommet en international stemning.

Der har været mange, der har kigget skævt til Esbjerg i løbet af transfervinduet. Deres nye sportschef, Ted van Leuwen, har hentet navne som: Konstantinos Tsimikas, Lasha Parunashvili og Georgios Katsikas. Det er ikke navne, som siger den almene fodboldseer det store, men det har været godt for omklædningsrummet, hvis man spørger anfører Victor Pálsson.

- Stemningen i truppen og i omklædningsrummet er rigtig god. De nye spillere er nogle gode fyre, og de er faldet godt til, siger han til ritzau ifølge eb.dk 

- Vi har fået skabt en mere international stemning, og jeg mener, det har været godt for klubben.

Konstantinos Tsimikas startede på venstreback for Esbjerg i deres kamp mod SønderjyskE, men blev senere flyttet op på kanten, da Jesper Lauridsen kom på banen. Fra sin nye position fik Tsimikas sat det sidste søm i SønderjyskEs kiste, da han scorede til 3-0.