Portugal-profiler: Vi viser vores kvaliteter mod Danmark
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Portugal-profiler: Vi viser vores kvaliteter mod Danmark

I Portugal forventer man sejr over Danmark.

Det er ikke kun Danmark, der kan få sin EM-skæbne besejlet torsdag aften. Også Portugal har noget på spil, for nationen fra den iberiske halvø er endnu ikke sikker på avancement til EM. 

Derfor går portugiserne efter en sejr torsdag aften mod Danmark, for det vil endegyldigt sikre en billet til EM. Portugisernes landsholdsspiller Bruno Alves mener, at Portugal har gode erfaringer med at spille mod Danmark, o ghan forventer derfor sejr torsdag aften.

- Det er en god kamp for os at vise vores kvaliteter i, og opnå målet om at komme med til EM. Jeg tror ikke, at vi kommer til at undervurdere Danmark. Vi har erfaring i at spille mod Danmark, men det vigtigste er, at vi fokuserer på vores eget arbejde. Det er altid værd at holde øje med modstanderens kvaliteter, men vi er også gode, siger Bruno Alves ifølge abola.pt.

Også Joao Moutinho har selvtillid på Portugals vegne inden opgøret mod Danmark.

- Portugal går ind til alle kampe for at vinde. Vi arbejder hårdt i disse dage, så er vi er optimalt forberedt og klar til at vinde. Vi er bedst, så der for skal vi vinde, siger han.