Video : Tipsbladet
Superliga

Pukkis Brøndby-målsætning: Vil fortsætte med at score

Den finske angriber Teemu Pukki er topscorer i Superligaen med 14 scoringer, og målet i foråret er at fortsætte med at score kasser for Brøndby.

Brøndby IF lavede masser af mål i efteråret i Superligaen, hvor Kamil Wilczek står noteret for 10 scoringer og er nummer tre på topscorerlisten, og øverst er holdkammerat Teemu Pukki, der står noteret for 14 scoringer i efteråret.

Dermed fører den finske angriber topscorerlisten i Superligaen, og når sæsonen er forbi håber den skarpe finne, at han fortsat er øverst.

- Jeg håber, at vi som og kan fortsætte, som vi gjorde. Og at jeg kan fortsætte. Vi har været gode. Vi skal blive ved med at arbejde hårdt, og så skal vin blive lidt bedre. Personligt regner jeg med at blive ved med at score. Jeg vil hjælpe holdet med mål, og jeg håber på at holde samme tempo i foråret, siger Teemu Pukki og forklarer, at han regner med at være Brøndby-spiller noget tid endnu:

- Lige nu er der ikke noget seriøst, og jeg tænker bare på Brøndby. Der kan komme noget, man ikke kan sige nej til, men jeg har i sinde at spille hele sæsonen i Brøndby, siger han.

Teemu Pukki har en fortid i i Celtic, Sevilla og Schalke 04. Det har været klubskifter, hvor succesen har været begrænset, og derfor ved den 26-årige angriber også, at skal han 'ud' igen, skal det være noget, der er velovervejet og realistisk.

- Man er nødt til at være klog, når man vælger sin klub. Brøndby har været et rigtig godt sted for mig, og jeg er glad her, og jeg nyder at spille her. Derfor siger jeg også, at det skal være ekstremt godt, hvis jeg skal af sted. Jeg kan sagtens se mig selv spille mange flere kampe her, siger Teemu Pukki.

Finnen har været i Brøndby siden sommeren 2014, hvor han først blev lejet i skotske Celtic, inden han blev købt fri i sommeren 2015.

Pukki har kontrakt frem til sommeren 2018.