Rasmus Falk i søgelyset hos Ajax
Illustration
Superliga

Rasmus Falk i søgelyset hos Ajax

Ifølge Fyens Stiftstidende er OB's offensivspiller Rasmus Falk på ønskelisten i Ajax.

Rasmus Falk har gennem længere tid været en af OB's største profiler, og det kan nu åbne muligheden for et klubskifte allerede til sommer, hvor flere klubber er interesseret. En af bejlerne er den hollandske storklub Ajax Amsterdam. Det skriver Fyens Stiftstidende

Ifølge avisen er interessen fra Amsterdam-klubben konkret, og der arbejdes angiveligt på et sommerskifte for den unge fynbo. 

Ajax har gennem adskillige år hentet mange danske spillere til klubben, og det vil heller ikke være første gang, at klubben handler med OB. Tilbage i 2008 blev Christian Eriksen således solgt fra OB til Ajax for et større millionbeløb, og nu kan historien altså gentage sig for Rasmus Falk, der i parantes bemærket er god ven af Christian Eriksen på grund af de to spilleres fælles fortid på ungdsomshold i OB og Middelfart. 

Rasmus Falk har kontraktudløb i OB i sommeren 2016.