Skadede AGF'ere tæt på comeback
Superliga

Skadede AGF'ere tæt på comeback

AGF har været plaget af skader de seneste runder. Men nu er spillerne heldigvis et godt skridt nærmere et comeback.

AGF har de seneste uger været nødt til at undvære tre af klubbens største profiler.

Martin Spelmann og Anthony Soares har været ude med henholdsvis en ankelsakde og ondt i hoften. Danny Olsen måtte udgå med en forstrækning i baglåret i kampen mod Silkeborg og har siddet ude siden da. 

Men tirsdag var der gode nyheder i Aarhusklubben. Alle tre mødte nemlig op til dagens træning på Fredensvang. Omend kun Danny Olsen deltog i træning med bold. Soares og Spelmann selvtrænede med klubbens fysiske træner.

Om de alle bliver klar til weekendens kamp er svært at siger, fortæller AGF-træner Glenn Riddersholm.

- Jeg ved ikke, hvem der eventuelt er i spil til OB-kampen. Det er nok mest realistisk med Danny Olsen, mens de to andre fortsat mangler noget. Vi skal i hvert fald ikke forcere noget, der så kan give bagslag, siger Riddersholm til Aarhus Stiftstidende.

Martin Spelmann selv satser på at blive klar til OB-kampen på fredag.

- Jeg ved ikke, hvor jeg står. Det kan være fint i morgen (onsdag, red.), og det kan være, at jeg først kan træne rigtigt med om en uge. Men jeg håber virkelig, at jeg når det til OB-kampen. Ellers vil det være fire kampe i træk, jeg har misset, og det er sgu noget tungt. Jeg synes, jeg gør fremskridt, men nu må vi se, siger han til Aarhus Stiftstidende.