Video : Tipsbladet
Superliga

Startopstillinger: Mtiliga tilbage for FC Nordsjælland

Se startopstillingerne til lørdagens kamp i mesterskabsslutspillet i Farum, hvor FC Nordsjælland tager i mod FC Midtjylland, som kommer med en sejr over FC København i bagagen

Det handler om bronzepladsen, når FC Midtjylland skal forsøge at følge op på sejren over FC København. Men det bliver mod et FC Nordsjælland hold, som kommer fra en 4-1 sejr over SønderjyskE i Haderslev.

Det er det næstsidste opgør for begge hold i denne sæson og fem point adskiller de to hold. FC Midtjylland på fjerdepladsen med 51 point og FC Nordsjælland på femtepladsen med 46 point.

Hos FC Nordsjælland er Patrick Mtiliga tilbage, mens der hos FC Midtjylland er skiftet ud på tre pladser i forhold til sejren over FCK. Således går både Halsti, Dal Hende og Hassan ind på holdet, hvor de erstatter Riis, Novak og Wikheim.

Se, hvordan de to hold stiller op herunder.

FC Nordsjælland:

Carlgren - Tranberg, Maxsø, Mtiliga - Bartolec, Lobotka, M. Jensen, Mini - Emiliano, Ingvartsen, Asante

FC Midtjylland:

Dahlin - Rømer, Halsti, Nicolaisen, Dahl Hende - Drachmann, Poulsen, Duelund, Hassan, Borring - Onuachu