Superliga

Superliga: Så stærk er din klub

Tipsbladet ser nærmere på hver af de 12 Superliga-klubbers økonomiske muligheder for at agere på transfermarkedet.


SønderjyskE
Spillerbudget 11/12: 11-12 millioner kroner
Omsætning: 27,6 millioner kroner
Resultat: 0,1 millioner kroner
Spillerbudget i forhold til omsætning: 40-43 procent
Transfermagt: Overpræstationer har givet mod på mere
Plads i budgettet: Minimalt efter aktivt transfervindue

Klubbens økonomi og muligheder på transfermarkedet:
SønderjyskE har formået at lave nogle udmærkede spillersalg trods stilstanden på markedet gennem 24 måneder, og det betyder, at sønderjyderne har formået at hente spillere af nogenlunde samme kaliber til lavere lønninger.
Sponsor- og tilskuerindtægter er stadig en udfordring for SønderjyskE med et utidssvarende stadion, men troen på egne evner og niveau i Superligaen og førnævnte evne til at sælge spillere for pæne millionbeløb kombineret med en liga med Lyngby og HB Køge har givet SønderjyskE budgettet til for første gang ikke at være nedrykningsfavorit. Samtidig har klubben vist sig at have næse for at finde spillere, der kun meget sjældent falder igennem sportsligt.

Økonomiske farer:
SønderjyskE er stadig afhængig af lånekapital, og en nedrykning kan ikke betydet andet end at SønderjyskE starter helt fra nul, med mindre der kommer en pengemand med 20 millioner kroner. SønderjyskE har haft særdeles god gavn af spillersalg, og det vil fortsat være nærmest nødvendigt for Haderslev-klubben at få indtægter den vej.

Læs om Lyngby BK's styrke på næste side