Superliga

Superliga: Så stærk er din klub

Tipsbladet ser nærmere på hver af de 12 Superliga-klubbers økonomiske muligheder for at agere på transfermarkedet.


Lyngby
Spillerbudget 11/12: 8-10 millioner kroner
Omsætning: 10,5 millioner kroner (bruttofortjeneste)
Resultat: -2,5 millioner kroner
Spillerbudget i forhold til omsætning: 76-95 procent (af bruttofortjeneste)
Transfermagt: Intet overskud i Lyngby

Klubbens økonomi og muligheder på transfermarkedet:
Lyngby håber, som flere andre danske profklubber, på at ombygge og forbedre deres stadion, og det er sammen med driften af fodboldholdet det, Lyngby bruger energien på. Lyngby har en lille egenkapital, en lav omsætning og dermed et spillerbudget, der er langt under hvad andre Superliga-klubber har, bortset fra HB Køge. Det betyder også, at Lyngby lever af unge eller transferfri spillere, og lejede Peter Madsen får ifølge Tipsbladets oplysninger størstedelen af sin løn betalt af Brøndby IF.

Økonomiske farer:
Lyngby fik ekstra kapital tidligere på året, hvor den nye direktør Birgit Aaby købte nye aktier i klubben, men sammenlignet med de etablerede Superliga-klubber arbejder Lyngby med en meget lille forretning, som også hurtigt kan geares ned, hvis Lyngby rykker ned. Der skal ikke megen modgang til i form af svigtende tilskuertal, sponsorater og dårlige placeringer, før økonomien bliver stram i Lyngby, hvor egenkapitalen før Birgit Aabys køb af 20 procent af aktierne var minus 6,3 millioner kroner.

Læs om HB Køges styrke på næste side