Superliga

Superliga: Sådan handler din klub i januar

De 12 sportschefer i Superligaen byder på, hvordan de vil købe og sælge. Transfervinduet er åbnet.

AaB


Lynge Jakobsen, sportsdirektør.

Skal truppen forstærkes? Hvis ja, på hvilke positioner skal I forstærkes?
- Vi gør ikke noget i transfervinduet, og ud fra det kan du så regne ud, at jeg ikke har nogen positioner, der skal forstærkes. Og hvis der var, ville jeg ikke sige det.

Hvad nu hvis der pludselig står en transferfri spiller, som I virkelig gerne vil have?
- Vi holder altid øje med markedet, men som tingene er nu, skal vi ikke have noget ind. Hvis du har en bil, du gerne vil skifte ud, så køber du jo ikke en Mercedes eller en jaguar, hvis du ikke har råd til at have den. Du skal have pengene, før du kan investere.

Regner I med at sælge spillere eller på anden måde skille jer af med spillere i januar?

- Hvis vi gør, ændrer situationen sig. Så skal vi have en erstatning ind. Vi ved, at vi har salgbare spillere. Det kan jeg mærke. Vi har en ung Jacob Laursen til prøvetræning i Juventus lige nu, og der er også andre, og det er jo spillere som Lasse Nielsen, Helenius og Lucas Andersen, men hvem det kunne blive, er ikke til at sige.

Hvor langt er I på nuværende tidspunkt - midt i december - med planlægningen af januar-vinduet?
- Vi er så langt, at vi er, hvor vi skal være. Vi laver ingenting, hvis ikke der sker noget andet.

Hvad vil gøre det til et godt januar-vindue for din klub?
- Jeg vil gerne sælge rigtig godt og på den måde forbedre vores økonomi.

Hvad skal transfervinduet helt overordnet bruges til i din klub?
- Vi har jo en trup, der har gjort det godt. Pissegodt, hvis vi havde fået fire-fem point mere. Vi har masser af unge spillere, der kan være på vej ind. Vi ønsker som udgangspunkt ikke at bruge det her vindue, og det er ligesom om, at folk har en idé om, at det er katastrofalt. Men jeg ser store muligheder i ikke at tage spillere ind. Det er jo stadig tilladt at gøre spillerne bedre. Det er vel derfor, de træner. Helt generelt tror jeg ikke, der kommer til at ske ret meget i det her vindue. Der vil måske være tre klubber, der gør noget, for vi er alle i samme båd. Vi har ikke økonomien.”

Se Silkdborg IF på næste side