Superliga

Superliga: Sådan handler din klub i januar

De 12 sportschefer i Superligaen byder på, hvordan de vil købe og sælge. Transfervinduet er åbnet.

Silkeborg IF


Kent Madsen, direktør.

Skal truppen forstærkes? Hvis ja, på hvilke positioner skal I forstærkes?
- Vi vil selvfølgelig gerne forstærke truppen. Vi kigger generelt, men det er ikke forventet, at vi kommer til at blive ret aktive. Vi forventer et meget stille transfervindue.

Sker det gennem køb eller via transferfrie spillere?
- Vi passer på pengene, så det vil overvejende blive transferfrie spillere, vi leder efter. Det handler generelt om økonomi, og her er vi nødsaget til at være ansvarlige.

Regner I med at sælge spillere eller på anden måde skille jer af med spillere i januar?
- Det er ingen hemmelighed, at vi leder efter ny klub til Martin Svensson, men der er også et par andre, der skal afsted. Både vores unge målmand Mads Markfoged men også Simon Skibsted har kontraktudløb og forlader os. Og kommer der tilbud, der er gode nok på andre, kan vi aldrig udelukke et salg.

Hvor langt er I på nuværende tidspunkt - midt i december - med planlægningen af januar-vinduet. Er der allerede aftaler på plads?
- Vi regner som sagt ikke med, at der skal ske det helt store, så vi udmærket forberedt.

Hvad vil gøre det til et godt januar-vindue for din klub?
- At vi kan fastholde den nuværende trup kombineret med at supplere med et par spillere, der kan gøre sig gældende i forhold til start-elleveren.

Hvad skal transfervinduet helt overordnet bruges til i din klub?
- Vi regner som sagt ikke med at blive specielt aktive i vinduet, så det bliver noget med at holde sammen på truppen og ellers holde fokus på træningen og de kampe, der skal være med til at gøre fundamentet endnu stærkere.

Se AC Horsens på næste side