Syv spørgsmål til Superligaen: Bryder Horsens rædselsstimen i Parken?
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Syv spørgsmål til Superligaen: Bryder Horsens rædselsstimen i Parken?

Syv kampe, syv spørgsmål. Syv svar. Sådan plejer det at være, men med en aflysning er der kun seks spørgsmål i denne uge. Tipsbladet.dk sætter fokus på Superliga-kampene ved at stille et spørgsmål, der skal svar på, til hver kamp.

Sætter Randers negativ klubrekord?
Silkeborg IF - Randers FC, søndag klokken 13.00, Eurosport 2

Kronjyderne fra Randers startede sæsonen så glimrende, men den dårlige form i efterårets afslutning er taget med ind i foråret, og således noterer Randers sig nu for seks nederlag i træk. Det er en tangering af klubrekorden.

Træner Olafur Kristjansson siger, at han sover ganske fint, men det er alligevel bekymrende, at Randers ikke præsterer bedre. I første kamp blev det til et nederlag på 0-3 i Odense i et opgør,h vor Randers var meget ringe, og senest var det så et nederlag på 0-2 til FC Midtjylland, hjemmepublikummet blev budt.

Der mangler mål fra Randers' side, og der mangler kvalitet. Det skal klubben vise mod Silkeborg på søndag, ellers kan det meget vel ende med nederlag nummer syv i træk.

Kan AC Horsens endelig få noget med fra Parken?
FC København - AC Horsens, søndag klokken 16.00, Canal 9

Ni Superliga-møder mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken. Ni hjemmesejre. Det er en ufattelig stærk statistik, FC København har på hjemmebane, når modstanderen er AC Horsens.

AC Horsens har - hvis top seks skal realiseres - brug for point, og derfor bliver det spændende at se, om Bo Henriksen og tropperne kan bryde den meget negative statistik i Telia Parken. De vil i hvert fald kæmpe med næb og klør, det plejer Horsens, og så er spørgsmålet, om det er nok til at få point mod FC København.

Kan der komme spænding i den absolutte top?
Brøndby IF - FC Nordsjælland, søndag klokken 18.00, 3+

Hvis Brøndby har en lille drøm om at hente FC København, skal et opgør som det mod FC Nordsjælland på søndag vindes. Med FC Københavns stærke efterår in mente, skal tungen holdes lige i munden i Brøndby.

Nordsjælland er uden topscorer Marcus Ingvartsen, og Brøndby er favorit til opgøret. En sejr vil give tre point og betyde, at afstanden holdes til FC Midtjylland og de andre forfølgere, og så ved man aldrig, hvad der sker i toppen af Superligaen.

Det er sådan, Brøndby skal tænke, og så skal fokus selvfølgelig være på at hente så mange point så muligt, og det starter søndag mod Kasper Hjulmands FC Nordsjælland.

Hvilken klub holder momentum?
OB - AaB, mandag klokken 19.00, TV3 Sport 1

OB har hentet fire point, og AaB har hentet seks point. Begge klubber har med andre ord fået en fin start på foråret, og den fine start skal vil begge klubber følger op på, selvsagt.

For OB's vedkommende bliver det et gensyn med AaB, som Kent Nielsen har været træner for, og som Kenneth Emil Petersen, Mathias Thrane, Rasmus Jönsson og Anders K. Jacobsen alle har spillet seniorbold for. Jacob Barrett Laursen har en fortid i AaB som ungdomsspiller.

Fortsætter OB med at høste point i bunden af Superligaen, eller går AaB all in på en top seks-placering? 

Klik her og vend tilbage til første side