Syv spørgsmål til Superligaen: Kan FCM og Brøndby holde snor i FCK?
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Syv spørgsmål til Superligaen: Kan FCM og Brøndby holde snor i FCK?

Syv kampe, syv spørgsmål. Syv svar. Tipsbladet.dk sætter fokus på Superliga-kampene ved at stille et spørgsmål, der skal svar på, til hver kamp.

Hvilket hold er gået mindst i stå?
Brøndby IF - AaB, søndag klokken 16.00, Canal 9

Vi er med på, at Brøndby vandt senest i Superligaen og også sikrede sig avancement fra pokalen, ligesom AaB i øvrigt gjorde det, men det er langt fra lige så imponerende på denne tid af året, som det var i starten af sæsonen.

Både mod AGF og Frem hostede Brøndby sig til sejren, og vi undrer os en smule over, om gassen er gået af ballonen. Det samme kan man i øvrigt spørge AaB om. Efter en glimrende start har klubben smidt masser af point på det seneste og skal kigge op for at kigge på det sjove mesterskabsslutspil.

Hvem er gået mest i stå?

Har FC Midtjylland snor i FC København?
FC Midtjylland - FC København, søndag klokken 18.00, 3+

Rundens mest interessante kamp finder vi søndag klokken 18.00, hvor FC Midtjylland får besøg af FC København i en direkte duel om de øverste pladser i Superligaen. FC København fører som bekendt med seks point ned til FCM og Brøndby, og klubben kan slå et stort hul til FC Midtjylland med en sejr.

Men det bliver interessant at se, hvilket FCK-hold, der kommer til Herning, for onsdag møder FC København Leicester City i Champions League hjemme i Telia Parken, og den kamp er af gode grunde også vigtigt.

Er det helt utænkeligt, at FCK sparer et par spillere, der skal være klar til mødet med Leicester? Det tror vi ikke, og derfor bliver det interessant at se, om FC Midtjylland har kvalitet nok til at vinde kampen i Herning og dermed hale ind på FC København.

Sætter AGF igen modstander i gang?
AGF - Esbjerg fB, mandag klokken 19.00, TV3 Sport 1

Glen Riddersholm og AGF har ikke helt haft det efterår, klubben kunne have håbet på, og nu venter så et meget vigtigt opgør hjemme mod Esbjerg. Med en sejr vil AGF tage et enormt skridt væk fra bunden og være syv point foran EfB, mens klubben med et nederlag vil være en helt central del af nedrykningsduellen.

Men når man ser på nogle af de nederlag, AGF har haft, har det været til hold, der ligger i bunden. Silkeborg fik sæsonens første sejr i runde i runde ni, hvor det blev til en sejr på 1-0 over AGF. Siden har klubben vundet yderligere to gange og har hentet en hel del point. OB vandt 2-1 over AGF i runde 12, hvor OB på det tidspunkt ikke havde vundet i de seks foregående kampe i Superligaen.

Nu er det så Esbjerg, der venter for AGF hjemme i Århus, og Esbjerg kommer uden en sejr i de seneste otte Superliga-kampe.

KLIK HER FOR AT VENDE TILBAGE TIL SIDE 1