Video : Tipsbladet
Superliga

Talentfuld forsvarsspiller vender hjem til Brøndby

Mads Juel Andersen vender tilbage til Brøndby IF, selv om klubben gerne ville have beholdt ham.

Brøndby IF har i denne sæson haft forsvarsspilleren Mads Juel Andersen udlejet til HB Køge, og spilletid har det 19-årige talent fået masser af i 1. division. 25 ligakampe blev det til for Mads Juel Andersen i den forgangne sæson.

Dermed har lejesvenden fra Brøndby IF været en vigtig brik i HB Køge, og klubben ville gerne have beholdt ham, men det ønske har Superliga-klubben ikke været villig til at indfri.

- Vi har forsøgt, men Brøndby har ønsket ham hjem. Sådan er vilkårene når man lejer spillere, og Brøndby er jo i deres gode ret til at ville have Mads hjem. Det er ærgerligt, at han skal forlade os, for han har været en super vigtig spiller for os, men når klubben der ejer ham gerne vil have ham hjem, så er de selvfølgelig i deres gode ret til det, og så skal vi være taknemmelige for den tid, Mads har været hos os, siger sportsdirektør Per Rud til 3point.dk.

Mads Juel Andersen har kontrakt med Brøndby IF frem til udgangen af 2017.