Tim Sparv har opskriften til en pokal-sejr over OB på plads
Foto: Getty Images
Superliga

Tim Sparv har opskriften til en pokal-sejr over OB på plads

Det er de vante FCM-dyder, som skal tages i brug, når midtjyderne onsdag skal møde OB i pokalturneringen, fortæller Tim Sparv.

FC Midtjylland møder onsdag OB i DBU Pokalen på udebane, og her kommer de med et hold, som har vundet de seneste fem kampe i Superligaen i træk. Det er også noget, som holdets finske midtbanespiller Tim Sparv er opmærksom på. Men alligevel skal man også passe på med at blive for tilfreds.

Det forklarer han i et interview med FC Midtjyllands officielle hjemmeside.

- Jeg synes, vi har et godt momentum lige nu. Vi spiller god fodbold og scorer mange mål. Vi skal blive ved at holde fokus og ikke blive arrogante eller bekvemte. Vi vil gerne videre i pokalen, og alle drømmer om, at vi skal vinde pokalen denne gang, siger Sparv

Endvidere fortæller Tim Sparv, at han ser frem til et pokalopgør, som nok har en del mere spænding end liga-kampene. Dertil kan han oplyse, at holdet allerede har et godt billede af, hvordan opskiften til sejr bliver.

- Vi ved godt, hvordan OB vil spille. De har mange tekniske spillere, som er gode med bolden - og her skal vi ramme dem med vores fysik og power. Så kommer det til at gøre ondt på dem. Det er jeg helt sikker på, lyder det fra FCM-profilen.

Kampen mellem OB og FC Midtjyllands spilles klokken 18 onsdag.