Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Pengene virker til at være brugte i Silkeborg

Skal der købes spillere, og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Silkeborg IF.

En af de mest interessante dage i fodboldkalenderen nærmer sig. Transfervinduets deadlineday finder denne sensommer sted onsdag den 31. august, og der arbejdes nu på højtryk i diverse klubber og agentkontorer for at sikre de sidste handler.

Frem mod transfervinduets lukning sætter tipsbladet.dk fokus på de 14 Superliga-klubbers transferbehov.

Denne gang er der fokus på Silkeborg IF.

Status:
Elendig start for Silkeborg IF på livet i Superligaen. Det minder på sin vis om for to år sæsonen siden, hvor klubben blev blæst ud. Nu skal Peter Sørensens mandskab have vendt skuden, hvis der skal være tro på overlevelse, men den nye turneringsstrukur gør, at klubben har mere tid at løbe på.

Sommerens tilgange:
Niels Bisp Rasmussen (Vejle Boldklub), Mikkel Cramer (Skive IK), Emil Lyng (Esbjerg fB), Kristian Fæste (Vejle Boldklub), Nicklas Helenius (AaB, leje), Ibrahim Moro (Adana Demirspor), Jens Rinke (SønderjyskE).

Sommerens afgange:
Adeola Runsewe (kontraktudløb), Nicolaj Ritter (SønderjyskE), Christian Sørensen (kontraktudløb), Nicolai Flø (Vendsyssel FF).

Kommende kontraktudløb:
Kristian Fæste (nytår 2016/2017)
Jens Rinke (nytår 2016/2017)
Emil Lyng (nytår 2016/2017)
Simon Jakobsen (sommer 2017)
Jens Martin Gammelby (sommer 2017)
Mikkel Cramer (sommer 2017)
Frank Hansen (sommer 2017)
Martin Thomsen (sommer 2017)
Emil Scheel (sommer 2017)
Sammy Skytte (sommer 2017)
Robert Skov (sommer 2017)
Nicolaj Agger (sommer 2017)
Andreas Albers (sommer 2017)
Davit Skhirtladze (sommer 2017)

Her kan der sælges:
Silkeborg IF har så smal en trup, at der nok ikke er det store at sende afsted. Robert Skov kan være en spiller, som Silkeborg IF kan finde på at sælge, hvis klubben ikke er i stand til at forlænge den aftale, der udløber om et år. Skov er Silkeborgs mest lovende og spændende spiller, og klubben har ikke råd til at miste ham på en fri transfer.

Her kan der købes:
Spørgsmålet er, om der er flere penge at bruge for Kent Madsen? Den administrerende direktør har allerede åbnet tegnebogen og hentet Nicklas Helenius på en lejeaftale, ligesom den forholdsvis ukendte Ibrahim Moro er kommet til Søhøjlandet. Silkeborg kunne godt bruge nogle flere spillere, men det handler også om økonomi. Og penge er der bare ikke mange af i Silkeborg.

Truppen har i sæsonens indledning vist, at der er behov for forstærkninger, men det er tvivlsomt, om det kommer i dette transfervindue.