Superliga

Traoré: Fremtiden helt åben

Christian Traoré er rykket ned med Randers, men han aner ikke, om han går med ned eller finder en anden klub. Forsvarerens fremtid er fortsat helt åben.

Det var en hård pille at sluge for Randers' spillere, da Esbjergs im Janssen i aftes scorede målet til 2-2 mod slutingen af kampen på AutoC Park. Resultatet betød, at Randers rykkede med Esbjerg ud af Superligaen.

I dag har Randers-direktør Jacob Nielsen slået fast, at klubbens profiler skal blive i klubben, men der er en lille gruppe af spillere, der ikke har kontrakt for den kommende sæson, og derfor selv kan være med til at afgøre, om de fortsætter i klubben. Én af dem er Christian Traoré, og han aner ikke, hvad der skal ske efter ferien.

- Jeg har været glad for at være i Randers, og jeg lugge ringen døre. Jeg stod uden kontrakt i vinter, og jeg skrev så en kort kontrakt med Randers. Så jeg har sådan set hele tiden vidst, at jeg ville stå her efter sæsonen med uvisheden. På den måde har min situation ikke ændret sig. Der har ikke været konkrete henvendelser fra andre klubber, og jeg har ikke snakket med Randers. Så jeg ved ikke, hvad der skal ske, siger Christian Traoré til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Hemmingsen nærmer sig Randers

Selv om Traoré kun har været i klubben i få måneder, så var det hårdt for ham at sluge den nedrykning, der i går blev en realitet. Han og holdkammeraterne hang med hovedet, selv om de endnu ikke helt har forstået, at det er gået galt.

- Det her kommer til at tage noget tid at komme over. Vi er pisse skuffede over, at vi ikke klarede vores målsætning. Det er riogtig, rigtig irriterende, og måske er det ikke rigtig gået op for os endnu, siger Christian Traoré.

Ud over Christian Traoré har også Dennis Cagara, Ousmane Sarr, Jonas Damborg og Søren Jensen kontraktudløb med Randers. Jensen skifter til AC Horsens, mens Damborg med sikkerhed ikke får forlænget sin kontrakt.