Superliga

Hemmingsen nærmer sig Randers

Såvel Ekstra Bladet som BT fortæller, at SønderjyskEs Michael Hemmingsen overtager trænersædet hos nedrykkede Randers FC.

Det er efterhånden en uge siden, rygtet for første gang nåede offentligheden, men nu tyder mere og mere på at der er noget om snakken. Ekstra Bladet skriver således, at SønderjyskEs træner, Michael Hemmingsen, forlader Haderslev for i stedet at blive træner i nedrykkede Randers FC.

Også BT er på sporet af historien. Avisen mener at vide, at Michael Hemmingsen i går sagde farvel til spillerne i SønderjyskE. Sandsynligvis for at rejse til Randers.

SønderjyskE har til det sidste håbet på, at en Randers-nedrykning ville få Michael Hemmingsen til at blive i klubben, men fynboen har ikke skiftet mening.

Randers FC har en klart bedre økonomi end SønderjyskE, og da mange af klubbens spillere automatisk går ned i løn efter nedrykningen, vil en sæson i 1. division ikke gøre så ondt på kronjyderne, som det ville gøre andre steder. Den sunde økonomi og de dertilhørende større udfordringer på den lange bane, kan være grunden til at Michael Hemmingsen det sønderjyske for det kronjyske.

Randers FC afholder i øvrigt pressemøde her til eftermiddag klokken 14. Sandsynligvis for her at præsentere Michael Hemmingsen.