Kongedrama i Parken: Og vinderen sad i teatret

Når man deler så store gaver ud, så er det jo svært at blive dansk mester, mener Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen.



BORDET VAR DÆKKET, københavnerne var inviteret, ja selv Jacob Neestrup var trukket i hvid skjorte, pæne blå bukser og kridhvide sneakers. Måske for at blende ind med tidens konfirmander, men gaverne løb gæsterne med!

Ja, de rippede vel nærmest gavebordet…

DET BLEV NEMLIG MASKEFALD! Eller i hvertfald en monumental nedtur for den maskerede FCK-keeper Kamil Grabara, der droppede fælt i nederlaget til FCM.

En pinlig fejl, der normalt opleves i ungdomsfodbold eller firmafodbold, men som den kommende Wolfsburg-målmand lige vill demonstrere for et fyldt Parken.

Det var FEJLEN i et medrivende topopgør, selvom Denis Vavro toppede den op i samme halvleg med endnu en FCM-scoring til følge.

Kamil Grabara blev den store skurk i FCK-nederlaget. Foto: Alamy

TO NORMALE STØTTESPILLERE – to gigantiske og kostbare fejl, hvis man ser det fra FCK-lejrens side.

Ja, FCK fik fornemme 100 millioner kroner for den polske målmand, men droppet kan vise sig at koste endnu mere, hvis det i sidste ende betyder, at FCK ikke kommer i Europa i næste sæson. Sådan kan fodboldens regnskaber være ganske forunderlige.

SELV THOMAS THOMASBERG havde vel næppe regnet med, at FCK ville være i så gavmildt et hjørne – og FCM-træneren må have nevet sig selv lidt armen over, at han kunne stå med en 2-0-føring efter 37 minutter.

Det var FCK, der havde overtaget, chancerne, det hurtige spil, mens FCM havde rigeligt med at forsvare og forsøge et par kontraløb.

Vi spiller sjældent med retfærdigt i fodbold, men det er sgu alligevel sjældent, at man kan få så meget ud af så lidt, som FCM formåede, mens FCK kun har sig selv at takke for efter store afbrændere til Orri Óskarsson og Mohamed Elyounoussi.

JA, MAN SKAL tage de gaver, der bliver uddelt. Ikke mindst i en tilspidset guldkamp. Det gjorde Franculino og Charles uden at blinke – og derfra havde FCM og Thomasberg kampen nogenlunde, hvor de ville have den. FCK på bolden, selvfølgelig med nogle chancer, men også med FCM-muligheder i giftige kontraløb, hvilke gav et hav af muligheder i kampens sidste kvarter.

FCK? KÆMPE SKUFFELSE og gedigen nedtur  med et 2-1-nederlag efter en periode, hvor troen på mesterskabet var tilbage hos de forsvarende guldvindere, men udover de store forsvarsfadæser, så manglede skarpheden i front også.

Til gengæld virker det uforståeligt, at holde normalt sikre spillere som Lukas Lerager og Rasmus Falk på bænken til fordel for en William Clem, der stadig ikke har bevist præcist, hvad det er, han bringer i FCK-spillet, andet end at flytte bolden lidt rundt og løbe en masse.

Lerager og Falk kunne vel have spillet en halvleg hver i det mindste? Nå, det kan Jacob Neestrup jo fundere lidt over næste gang han går rundt om søerne i København (læs den historie her)  

FCM kunne rejse fra Parken med en 2-1-sejr. Foto: Alamy

DET VAR EN vanvittig fed topkamp med en blændende atmosfære. En ægte knallert med sent straffespark til FCK, VAR-check af rødt kort til Cho og bare en fortættet stemning.

Selvfølgelig bringer det FCM betydeligt tættere på guldet, ja favoritværdigheden er klart deres, da de er det eneste hold, der nu kan afgøre sagen selv. Både Brøndby og FCK er afhængige af andres resultater.

FCN? Ja, de er kørt agterud, men kan alligevel få en afgørende fod med i mesterskabsspillet, når FCM kommer på besøg på mandag.

DERFOR KAN DEN største vinder af aftenens hæsblæsende guldduel sagtens have siddet i Det Kongelige Teater, mens rivalerne udkæmpede den drabelig dyst i Parken.

Efter eget udsagn var det nemlig hér, Jesper Sørensen sammen med sine forældre ville tilbringe aftenen med at se Mozarts ‘Tryllefløjten' – og hvem ved? Måske nåede Brøndby træneren det høje C, da resultatet tikkede ind på telefonen…

I hvert fald er regnstykket såre simpelt for Brøndby og Sørensen. Sætter FCM point til i Farum, og Brøndby selv gør rent bord mod Silkeborg og AGF, så er målscoren så meget i Brøndbys favør, at det i praksis vil betyde et sæt guldmedaljer.

Usandsynligt? Næh, ikke rigtigt, men nu er det jo Superligaen, så alt kan ske…





En sort plet på hans eftermæle




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Monstrøs PL-transfer tæt på

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Eriksen spottet – nu er der nyt

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag