Uheldig SønderjyskE-spiller udtaget til landsholdet
Foto: SønderjyskE
Superliga

Uheldig SønderjyskE-spiller udtaget til landsholdet

SønderjyskE's Emmanuel Okwi skal på landsholdstjeneste i hjemlandet Uganda.

Emmanuel Okwi har haft en skidt sæson i SønderjyskE og har været skadesplaget det meste af tiden. Derfor står offensivspilleren kun noteret for to kampe i indeværende sæson og pt. nul minutter i foråret.

Det er ikke alverden, men alligevel har man i hjemlandet Uganda vurderet, at SønderjyskE-spilleren er uundværlig. Derfor er han udtaget til landsholdet, der senere på måneden skal spille en vigtig kvalifikationskamp mod Burkina Faso. Okwi har grundet sine skadesproblemer været væk fra landsholdet i noget tid, men nu er han altså tilbage.

Emmanuel Okwi kom til SønderjyskE forud for denne sæson, hvor han skrev hele fem år med Haderslev-klubben.