Van der Vaart glad for FCM-skifte: Vil vise jeg stadig er god
Foto: FC Midtjylland
Superliga

Van der Vaart glad for FCM-skifte: Vil vise jeg stadig er god

Rafael van der Vaart kan ikke vente med at begynde træningen i FC Midtjylland og til at vise, at han stadig er en god spiller.

Hollandske Rafael van der Vaart er på plads i FC Midtjylland.

Den tidligere Real Madrid-spiller er netop blevet præsenteret i Herning på et pressemøde, og hollænderen glæder sig over, at aftalen med FCM endelig er i hus.

33-årige van der Vaart fastslår samtidig, at han vil modbevise kritikere, der mener, at han ikke har niveau længere.

- Jeg er meget glad, for det har været en lang uge. Det er god dag for mig og klubben. Beslutningen har ikke været let, men jeg kommer til et godt hold, sagde van der Vaart på pressemødet.

- Jeg er sikker på, at vi kan få en god sæson, og jeg glæder mig til at begynde træningen her og vise, at jeg stadig er en god spiller. Det kommer jeg til at vise, er jeg sikker på, fortsatte han.

Van der Vaart har senest spillet i spanske Real Betis.