Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg-træner: Vi skal lære af det

Viborg FF måtte betale dyre lærepenge i gårsdagens møde mod AGF.

Her var Viborg FF nemlig kommet foran, men et straffespark begået af Jeppe Grønning, som selv havde tabt bolden kort forinden, startede med at vende skuden, så AGF var på sejrskurs.

Kampen endte dog 2-2, da hjemmeholdet fik udlignet i de døende minutter, men efter kampen var Viborg FF’s træner, Johnny Mølby, langt fra en glad mand.

- Vi skal lære af det. Ellers skal vi have andre ind. Det hjælper ikke noget, at når andre løber og kæmper, at kampen så bliver afgjort af de fejl. Det duer ikke. De skal lære af det for helvede, hvis de skal tage de næste step, siger Johnny Mølby til Viborg Stifts Folkeblad.

Returkampen mellem Viborg FF og AGF spilles på søndag, og vinderen indløser en sommerferiebillet, mens taberen skal spille mod nummer tre fra 1. division om en plads i Superligaen.