Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst har udtaget truppen til den afgørende kamp

Morten Wieghorst har udtaget den trup, som skal sikre AaB en plads i mesterskabsslutspillet.

AaB skal søndag kæmpe om en plads i Alka Superligaens mesterskabsslutspil. Det er dog ikke noget, som de selv kan afgøre, da de ligger á point med Randers FC, som på udebane møder SønderjyskE. Morten Wieghorst vælger dog kun at fokusere på AaBs egen kamp. 

- Vi bruger ikke tid på, hvad der sker omkring os, men har fuld fokus på at levere en stærk præstation, der er forudsætningen for at give os den sejr, som vi til enhver tid går på banen for at hente, siger han til AaBs hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om, at der venter os en vanskelig opgave mod et Viborg-hold, som vi respekterer, og som inden sidste weekends knebne nederlag mod Lyngby ikke havde tabt i fem kampe i træk, påpeger Morten Wieghorst.

Rasmus Würtz vender tilbage til truppen for AaB, da han har overstået en karantænedag. Derudover er Jannik Pohl også tilbage i truppen.

Hele AaB-truppen:

1 Nicolai Larsen
2 Patrick Kristensen
3 Jakob Ahlmann
4 Jakob Blåbjerg
5 Markus Holgersson
7 Thomas Enevoldsen
8 Rasmus Würtz
9 Jannik Pohl
10 Edison Flores
11 Jakub Sylvestr
14 Casper Sloth
16 Magnus Christensen
18 Rasmus Thellufsen
20 Marco Meilinger
22 Ivan Lucic
25 Frederik Børsting
27 Oliver Abildgaard
31 Joakim Mæhle
32 Kasper Pedersen