VM

New Zealand-coach revser kritikere

New Zealand-træner Ricki Herbert bruger de fine VM-resultater som afsæt til at give sine kritikere et gok i nødden.

VM's hidtil største sensation hedder New Zealand, der med to uafgjorte resultater mod Slovakiet og verdensmestrene fra Italien har en reel chance for at spille sig videre til ottendedelsfinalerne. Holdet var ikke spået de store chancer ved turneringen, men nu giver træner Ricki Herbert igen til holdets kritikere.

- Vi gør det okay af et hold at være, der har åbenbart har amatører og ikke burde spille ved VM. Vi har lige mødt de firedobbelte verdensmestre og fået uafgjort, men alligevel synes mange, at vi ikke vi ikke har noget at gøre ved turneringen... at vi kvalificerede os for lidt. I kan bare skrive jeres egne artikler nu, siger Herbert ifølge New Zealand Herald.

I New Zealand har fodbold i mange år stået i skyggen af rugby, hvor landsholdet er et af verdens bedste. Ricki Herbert mener dog, at VM-resultaterne kan måle sig med landets største sportspræstationer nogensinde.

- Jeg er fodboldmand, så jeg er partisk. Men det her har lammet nationen. Det er det mest fantastiske resultat, vi nogensinde har haft i alle sportsgrene. I fodboldsammenhæng er det større end noget andet, vi har præsteret i spillets historie, siger Herbert.