Australian Open - semifinaler kvinder
Spil

Australian Open - semifinaler kvinder

Kæmpefavoritten Serena Williams skal forsøge at spille sig frem til endnu en Grand Slam-finale

Torsdag 04.00
Angelique Kerber - Johanna Konta (0-1,5 sæt) 2, 23 units
Odds 1,89 Unibet

Først en omgang brok. Så du mit forslag til "3 sæt i kampen" på Kerbers kvartfinale mod Azarenka til odds 2,80? Kerber vinder første sæt, hvorefter Azarenka fører 5-2 og har tre sætbolde i egen serve. Kikser. Har så to sætbolde i egen serve ved 5-4. Og taber kampen i to sæt. Man bliver så træt en gang imellem...

Anyway! Kerber er blæst i semifinalen uden at afgive sæt i sine seneste fire kampe, fremragende, men for første gang står hun i en kamp som denne og er kæmpefavorit. Kan hun håndtere det? Konta kan spille totalt uden nerver, og har virkelig, virkelig leveret god tennis indtil nu. Det har ikke set ud til at genere hende pludselig at spille på de store baner, og hun er ikke så vakkelvoren i egen serve, som en Azarenka er. 

Hun har aldrig været så langt før, men hun havde heller ikke været i hverken 1/8-delsfinale eller kvartfinale før. Hun kommer ikke til at give sig uden kamp, hvorfor jeg holder på, at hun kan nappe mindst et sæt.

Torsdag 02.30
Serena Williams - Agnieszka Radwanska 2, 16 units
Odds 5,80 Unibet

Der var ikke en sjæl, der regnede med, at hun ville tabe, da Serena i 2014 tabte til Ana Ivanovic.

Der var ikke en sjæl, der regnede med, at hun ville tabe, da Serena i 2013 tabte til Sloane Stephens.

Der var ikke en sjæl, der regnede med, at hun ville tabe, da Serena i 2012 tabte til Makarova.

Der er ikke sjæl, der regner med, at hun taber til Radwanska, og man ser helt bims ud i et forslag på polakken, når Serena har vundet 6-1 6-1, men hvad pokker, hvo intet vover, intet vinder, og polakken har måske aldrig været bedre end nu.

Det har muligvis givet en enorm bunke selvtillid at vinde sæsonfinalen sidste efterår, og som ovennævnt indikerer, er der trods alt andre igennem tiderne, som har leveret sensationen. I øvrigt vandt Radwanska deres seneste møde.

Serena Williams - Agnieszka Radwanska (0-1,5 sæt) 2, 47 units
Odds 2,60 Unibet

Serena har vundet turneringen seks gange tidligere, men hun har faktisk endnu aldrig prøvet at blæse i finalen uden at afgive sæt undervejs. Det har hun endnu ikke prøvet, men møder en polak som indtil videre har spillet fremragende tennis og som desuden er igang med en stime, der siger 13 sejre i træk. Radwanska var heftigt undertippet, da de mødtes i Wimbledon-finalen i 2012, men fik alligevel kampen ud i tre sæt, ligesom hun sidste år ved Hopman Cup faktisk vandt i tre sæt over Serena. Så hun ved, at det kan lade sig gøre.

2016 Tennis - samlet odds indsats gevinst
21-01-16 Robert - Ram 1 1,5 35 52,5
  Allertova - Lisicki 1 2,7 20 54
  Bellucci - Johnson 2 1,62 35 56,7
23-01-16 Ferrer - Johnson, Johnson vinder sæt 1,65 29  
  Murray - Sousa (0-9,5 partier) 1 1,85 12  
  Makarova - Pliskova 1 2 25 50
  Raonic - Troicki, Troicki vinder sæt 1,52 33  
24-01-16 Tsonga - Nishikori over 3,5 sæt 1,46 40  
25-01-16 Monfils - Kuznetsov 2 4 13  
  Keys - Zhang 2 2,85 18 45,9
  Ferrer - Isner 2 2,75 18  
  Konta - Makarova 1 2,6 28 72,8
  Monfils - Raonic 2 1,36 48 65,28
  Azarenka - Kerber 3 sæt i kampen 2,8 20  
         
      374 397,18