I øvrigt spiller jeg også...Europa League
Spil

I øvrigt spiller jeg også...Europa League

Efter onsdagens succesfulde ridt i Champions League-kampe, stilles fokus nu på Europa League og syv forslag til aftenen

Spilstop 19.00
Besiktas - Sporting Lissabon (draw-no-bet) 1, 14 units
Odds 1,82 Unibet

Begge hold er sådan set i fin form, Sporting ligger á point med Porto på førstepladsen i ligaen, mens Besiktas sidder på førstepladsen sammen med Fenerbache. Hvor Besiktas dog åbnede gruppespillet med en udesejr, tabte Sporting hele 3-1 hjemme til Lokomotiv fra Moskva, og de er som regel ikke bedre bevendt på udebane. De er uden sejr i deres seneste syv udekampe i Champions League, og er uden sejr i hele 11 udekampe i denne turnering. Besiktas var helt i kvartfinalen i denne turnering i foråret.

Spilstop 19.00
Qarabag - Anderlecht X, 8 units
Odds 3,20 bet365

Anderlecht har spillet uafgjort i tre af deres seneste fem kampe, blandt andet mod Monaco i første gruppekamp, og gad vide om en remis kunne ligge i kortene her? Qarabag var igennem fire kval-kampe for at nå med i CL, og begge deres hjemmekampe sluttede 0-0. De var med i EL i sidste sæson, hvor fem af deres otte kampe sluttede uden vinder. Tre af deres fire hjemmekampe sluttede dengang 0-0. Blandt andet mod Inter. Krydset synes med andre ord ikke at ligge pokkers langt væk i deres kampe, og da slet ikke i hjemmekampe.

Spilstop 19.00
Monaco - Tottenham begge scorer, 12 units
Odds 2,08 Unibet

Der foregår noget højst usædvanligt i Monacos kampe i øjeblikket. De er VOLDSOMT underholdende. Deres seneste fire sluttede 1-1, 2-3, 3-2 og 3-3! Da de mødte Valencia i kval'en til CL sluttede det også 1-3 og 2-1, så der foregår noget i begge ender af banen i øjeblikket, når de spiller, og noget lignende kan nemt finde sted igen i aften, da begge klubber sandsynligvis stiller alternativt op. 

Spilstop 19.00
AZ - Athletic Bilbao 1X, 14 units
Odds 1,79 Unibet

Holland mod Spanien. Selvfølgelig er Spanien favorit, men HVOR store favoritter skal de være, for det er vel langt fra sikkert, at Bilbao lægger alt i denne kamp med tanke på, at de ligger nummer 17 i Spanien efter seks runder? De har spillet seks udekampe i denne sæson og endnu ikke præsteret en sejr. Det gælder blandt andet i begge kval-runder til dette gruppespil, hvor de spillede 0-0 hos Inter Baku og tabte 3-2 hos Zilina. De har faktisk kun én sejr i 10 udekampe i denne turnering, og så er AZ altså ikke større novicer på den internationale scene.

Spilstop 21.05
Rubin Kazan - Bordeaux 1X, 17 units
Odds 1,50 Danske Spil

Bordeaux har ikke for vane at sende deres stærkeste mandskaber i aktion i disse udekampe langt, langt væk fra de franske breddegrader, de tabte blandt andet til Kairat i kval'en hertil, og har kun to udesejre i deres seneste 13 forsøg i denne turnering. Otte af de 11 øvrige sluttede med nederlag. De ligger kun nummer 12 i Ligue 1, hvorfor jeg tvivler på, at de sætter alt ind på sejr i denne kamp, og dermed formoder jeg samtidig, at kampen betyder en hel del mere for russerne, som i øvrigt kun har ét nederlag i 11 hjemmekampe i EL.

Spilstop 21.05
PAOK - Dortmund begge hold scorer, 14 units
Odds 1,85 Unibet

Ingen kan være i tvivl om, at Dortmund går stærkt op i denne turnering, men det er heller ikke én, som PAOK negligerer, og da slet ikke deres hjemmekampe. Bare spørg Brøndby. Taget i betragtning heraf, og at begge hold har scoret i syv af Dortmunds seneste otte kampe er odds 1,85 temmelig imponerende.

Spilstop 21.05
Legia Warszawa - Napoli begge scorer IKKE, 13 units
Odds 1,95 Sportingbet

Lad os til gengæld prøve at gå den modsatte vej i denne kamp. Tænk lige på; du får odds 1,95 på et udfald, som ville have givet gevinst i 21 af Legias seneste 23 EL-kampe! Og hvis det ikke er nok for dig, ville det også have givet gevinst i ni af Napolis seneste 10 udekampe i denne turnering. Odds 1,95 skal altså prøves.