I øvrigt spiller jeg også...målfattigt i Liga Cup
Spil

I øvrigt spiller jeg også...målfattigt i Liga Cup

En fra Spanien, en fra Frankrig og en fra England er kampene, som udgør målet for Gambleren denne tirsdag aften

Tirsdag 20.45
Stoke - Sheffield Wednesday under 2,5 mål, 41 units
Odds 1,72 bet365

Alle Stokes seneste otte kampe gik under tre scoringer, og det samme gjorde deres tre hidtige cup-kampe i denne sæson. Det selvom de både har mødt Luton fra League 2 og Chelsea. Wednesday er nået hertil ved at holde blandt andet både Newcastle og Arsenal til nul, og siden Stoke sjældent er det mest scorings-ivrige mandskab, forestiller jeg mig, at de vil forsøge at lukke af, først og fremmest, og så måske jage muligheden på en kontra. Begge hold vil MEGET gerne i en semifinale, hvorfor det ikke vil overraske, hvis denne kamp trækker ud.

Tirsdag 21.00
Leganes - Granada (draw-no-bet) 1, 45 units
Odds 1,57 bet365

Videre til en kamp i Copa del Rey, hvor Granada måske kan få problemer, selvom de møder et hold fra den næstbedste række. Det er sjældent, at Granada ligefrem går helhjertet efter succes i denne turnering, de har som regel andre prioriteter, og i Leganes møder de et meget stærkt hjemmehold. De har ikke tabt i 17 kampe foran eget publikum, og de har heller ikke tabt i ordinær spilletid i cup'en i de seneste syv hjemmekampe. Der er returopgør, hvorfor Granada snildt kan leve med uafgjort eller knebent nederlag.

Tirsdag 21.00
Laval - Brest under 2 mål, 38 units
Odds 1,85 bet365

Lavals fire seneste ligakampe kunne sammenlagt skrabe ét mål ind. Brest har spillet 0-0 og 1-0 i deres seneste to. Deres seneste to møder sluttede 1-0 og 0-0.