Nakskov-tipper vandt million
Spil

Nakskov-tipper vandt million

En usædvanlig dygtig tipper fra Nakskov vandt lørdag over én million kroner i Tips 13, da han udløste Milliongarantien

Tipperen indleverede allerede fredag middag sin kupon, der bestod af beskedne seks halvgarderinger i et lille matematisk system på 64 rækker. Der var således tale om en solid forrentning af indskuddet, da kuponen lørdag udløste i alt 1.028.326 kroner med følgepræmier.
 
Den dygtige tipper havde i den grad læst kuponen rigtigt og fundet frem til samtlige overraskelser i de 13 kampe fra den tredje og fjerde bedste engelske fodboldrække.
 
Nakskov-tipperen holdt blandt andet et frækt ugarderet 2-tal i kamp 10, hvor tipskuponens største favorit Sheffield United hjemme tog i mod Crewe. Bundholdet fra League One takkede for tilliden og vandt højst overraskende - for de fleste tippere - med 2-1. Heldet fulgte i den grad Nakskov-tipperen, da Crewes sejrsmål først blev sat ind i det 90. minut.
 
Et andet satset holdpunkt fandt tipperen i kamp 2. Tipskuponens næststørste favorit og ubestridte tophold i League One, Bristol City, tog hjemme imod Barnsley. Den dygtige tipper havde luret en pointdeling og holdt et ugarderet X, som sad lige i skabet, da kampen sluttede 2-2.
 
Stort tillykke med milliongevinsten til den dygtige tipper.
 
Tipperens kupon: M-0-6-64
Kamp 1: 1X
Kamp 2: X
Kamp 3: 1
Kamp 4: 2
Kamp 5: 1X
Kamp 6: X2
Kamp 7: X2
Kamp 8: 2
Kamp 9: 1X
Kamp 10: 2
Kamp 11: X2
Kamp 12: 1
Kamp 13: 2
Indskud: 64 kroner
Gevinst: 1.028.326 kroner