Spilforslag til 6'eren
Spil

Spilforslag til 6'eren

Klubberne i Premier League skal endnu engang i aktion i en midtuge-runde, og Gambleren er atter klar med et attentat

Arsenal - Southampton mål efter 71:59 minutter, 31 units
Odds 1,83 bet365

Tidligere på sæsonen var Southampton igennem en stime på 10 kampe, der blot gav en sejr. Den var til gengæld på hele 4-0 over Arsenal, og da Saints nu pludselig kommer med tre sejre i træk, hvori de har holdt nullet, finder jeg det for risikabelt at jage en revanche til Arsenal.

Omvendt kan det også bare konstateres, at Southampton har en virkelig dårlig historik i udekampe mod Arsenal, hvorfor jeg heller ikke brænder for at jagte, at de kan tage point med hjem, og så må man jo lede efter alternativer. Det mener jeg, at have fundet i ovennævnte væddemål, hvor der skal scores i det 72. minut eller senere.

I Southamptons tre seneste kampe ville dette have givet gevinst. I deres seneste tre udekampe ville det også have givet gevinst. I sæsonens omvendte møde ville det have givet gevinst, og de seneste fem gange de har gæstet Arsenal i Premier League blev der scoret i det 90., 90., 88., 86., og 89. minut. 

Leicester - Liverpool (1-0) X, 12 units
Odds 4,50 bet365

Når jeg en gang imellem vælger at sætte mig ud over historikken og blot skele til nuværende form, ender jeg som regel med at fortryde det. Leicester har det svært mod Liverpool, og havde inden sæsonens første møde "0-2-4" mod de røde, men jeg fandt oddset på Leicester for decideret absurd, da de gæstede Anfield anden juledag. Det skulle jeg selvfølgelig ikke have gjort, for Liverpool vandt ufatteligt nok 1-0.

Der er bare nogle hold, man ikke bryder sig om at spille imod, og Liverpool er nogenlunde lige så godt ude som hjemme, så hvis de kunne vinde det første møde, kan de også vinde dette opgør. Fire af deres seneste fem sejre (undtagelsen var mod Exeter) var på ét overskydende mål, hvorfor jeg vælger ovennævnte satsning. 

Norwich - Tottenham (asian handicap -1) 2, 22 units
Odds 2,50 bet365

Det er med bævende hånd, at jeg kaster mig over Tottenham, for prøv selv at gå deres historik igennem; det er altså sjældent, at de udviser stabilitet nok til at vinde fem kampe i træk, hvilket de vil have gjort, hvis de vinder her. Det er bare ufatteligt svært at argumentere for meget andet end to-tallet.

De har ni sejre i de seneste 11 udekampe mod oprykkere. De har, som sagt, fire sejre og endda meget sikre sejre i træk på 4-1, 2-0, 3-1 og 4-1, mens Norwich har fire nederlag i træk, hvori deres defensiv har været decideret hullet som en si. De tabte 0-3 til Manchester City, 1-3 til Stoke, 0-3 til Bournemouth og 4-5(!) mod Liverpool. 

Tottenham har ikke vundet de seneste tre besøg hos Norwich, og det ville passe som hånd til handske til denne vanvittige Premier League-sæson, hvis Spurs bommer her. I deres nuværende form virker det bare som et spinkelt grundlag at spille Norwich på, men kom ikke og sig, at du ikke var advaret!

Ovennævnte giver odds 2,50 ved sejr på mindst to mål og indskuddet retur ved sejr på et mål til Spurs, for de scorer som indikeret mange mål, mens Norwich har lukket mange ind, så skal man gå efter Spurs-sejr, kan man lige så godt gå planken ud.

Sunderland - Man. City 2 + over 2,5 mål, 75 units
Odds 2,20 bet365

Sunderland har under Allardyce tabt med 3-1 til Arsenal to gange, 4-1 til Tottenham, 3-1 til Chelsea og 6-2 mod Everton. Og så tabte de 4-1 hos Manchester City. Med andre ord; Sunderland ikke alene taber, men taber også meget målrige kampe mod rækkens bedre mandskaber, og City har vundet de seneste fire opgør mod Sunderland med 4-1, 3-2, 4-1 og 4-1. Derfor prøves ovennævnte kombination af.

West Ham - Aston Villa under 2,5 mål, 75 units
Odds 1,66 bet365

West Hams seneste 10 hjemmekampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks i tabellen, bød sammenlagt på 22 scoringer, hvor de selv stod for 17 af dem. De seneste fem opgør mod Aston Villa sluttede 0-0, 2-0, 0-0, 1-0 og 1-1. Jeg regner med, at vi ser en udvidelse af denne serie, da det er Villas absolut eneste chance for at undgå nederlag at stille en solid defensiv op, og otte af deres seneste ni PL-kampe sluttede med netop højst to scoringer.

Crystal Palace - Bournemouth under 2 mål, 26 units
Odds 2,15 bet365

Også på Selhurst Park forestiller jeg mig, at det kan blive målfattigt. I hjemmeholdets seneste 10 kampe mod hold fra den nedre halvdel af tabellen blev der sammenlagt scoret 19 mål. De har spillet nogle rimeligt målrige kampe i PL på det seneste med 1-3 mod Spurs, 0-3 mod Chelsea og 0-4 mod City, men de har også 0-0 mod Swansea, 0-1 mod Villa, 1-0 over Southampton, de vandt 1-0 over Stoke i weekenden i FA Cup'en, og så var der den omvendte kamp mod Bournemouth, som sluttede 0-0. Bournemouths seneste tre udekampe i PL sluttede 0-2, 0-0 og 1-1, så de læner sig altså også mod en tendens til tætte kampe i øjeblikket. Derfor denne satsning, der siger 0-1 scoring til odds 2,15, mens indskuddet stryger retur ved to mål. 

Manchester United - Stoke 1, 33 units
Odds 1,72 bet365

Man kan diskutere om oddset på United er godt nok, men jeg har valgt at falde til patten alligevel. For nu at starte med statistikken; Stoke har tabt alle deres Premier League-kampe på Old Trafford. Deres manager, Mark Hughes, har tabt sine seneste otte besøg på Old Trafford. De vandt 1-0 ude over Liverpool i sidste uge, hvilket ikke hjalp dem alligevel, og det er deres eneste mål i deres seneste fire kampe. 

Desuden er Stoke stadig uden Ryan Shawcross, og så skulle Arnautovic ligeledes være dømt ude, og deres nederlagsprocent stiger fra 31 til 50, når han ikke er med. Han scorede det førnævnte mål mod Liverpool, og han scorede i den omvendte kamp, så han bliver svær at undvære. Skadessituationen hos Stoke parret med historikken gør, at jeg trods alt finder det mest fristende at gå efter hjemmesejren.

West Bromwich - Swansea 2, 19 units
Odds 3,00 bet365

Mens West Bromwich knoklede rundt og spillede FA Cup i weekenden, havde den nye manager i Swansea, Guidolin, mulighed for at arbejde videre med sit hold, som leverede så fremragende i hans første kamp som chef, hvor de vandt 2-1 ude over Everton. En sejr der fulgte op på 1-0 over Watford, så ser vi et Swansea-hold på vej opad i tabellen, hvor de retteligt hører hjemme?

Med sådan to sejre i rap, og fri i weekenden, finder jeg det mest fristende at gå på jagt efter en udesejr i denne kamp, for det har ikke været alt for imponerende, hvad West Bromwich har leveret på det seneste. De havde ikke et eneste skud på mål mod Aston Villa og spillede 2-2 mod Peterborough fra League 1. Begge på hjemmebane. 

Everton - Newcastle over 2,5 mål, 34 units
Odds 1,65 bet365

Evertons seneste fire kampe sluttede 3-3, 1-2, 1-3 og 3-0. Newcastles seneste tre kampe sluttede 3-3, 2-1 og 1-2. Deres seneste fire besøg på Goodison Park sluttede 3-0, 3-2, 2-2 og 3-1. Jeg håber på en udvidelse af disse underholdende scenarier. 

Watford - Chelsea 2, 75 units
Odds 2,00 bet365

Jeg forestiller mig, at Chelsea så småt er ved at arbejde sig op i tabellen og forestiller mig også, at de kan banke Watford. 

Du finder alle væddemål hos bet365 HER