Spilforslag til Superliga: Brøndby IF tryner Silkeborg IF
Spil

Spilforslag til Superliga: Brøndby IF tryner Silkeborg IF

Vi er klar med spilforslag til den kommende runde i Superligaen, hvor vi er nået frem til 12. spillerunde.

Søndag kl. 12.00
AC Horsens - Hobro IK
1
2,50 @ bwin

Der var ikke brug for et landskampsafbræk i Horsens, hvor de gule helte genfandt formen med to sejre op til pausen. Kontakten til medaljepladserne er dermed reetableret, selv om træner Bo Henriksen nok vil vare sig for at tale højt om ambitioner i den retning.

Hos Hobro virkede landskampspausen mere tiltrængt efter tre sejrsløse kampe på stribe. Nå ja, måske med undtagelse lige af Pål Kirkevold, som sikkert gerne havde reddet hurtigt videre på den bølge, der nu er oppe på rekordhøje otte ligascoringer i træk.

Pål eller ej så er Hobro et middelmådigt hold på udebane, hvor det foreløbig kun er blevet til en enkelt sejr i fem forsøg. AC Horsens har endnu til gode at tabe på hjemmebane, hvor fem kampe har kastet tre sejre og to uafgjorte af sig.

Der er tale om en forholdsvis lige duel, men til odds 2,50 satser vi på det formstærke hjemmehold, der endnu ikke har tabt på eget græs i denne sæson.

Søndag kl. 14.00
AaB - FC Helsingør
Begge hold scorer
1,85 @ bwin

FC Midtjylland ødelagde AaB’s højt besungne stime på ni ubesejrede kampe med 4-1-sejre før landskampspausen, så nu handler det for nordjyderne om at bygge op igen på flere måder. Pausen har givet muligheder for at få flere af de skadede profiler tilbage i spil, og i skrivende stund er det endnu uvist, hvordan cheftræner Morten Wieghorst vil blande kortene.

Det samme kan siges om Christian Lønstrup i FC Helsingør, som gik til landskampspause med røde kinder efter en 1-5-lussing fra AGF. Oprykkerne er dermed oppe på fire nederlag på stribe, og efter en kulsort september har oprykkerne haft godt af at lade batterierne op på ny, mens verdens landshold har spillet kampe.

Med undtagelse af 0-0-kampen mod AGF er der faldet mål i begge ender i samtlige af AaB’s hjemmekampe i denne sæson. FC Helsingør har endnu ikke holdt målet rent på udebane, men til gengæld har oprykkerne scoret mål i fire af seks kampe på fremmed græs.

Det handler om at genfinde æren og komme tilbage på sporet for begge hold søndag i Aalborg, og med ovenstående in mente tror vi på, det kommer til at ske med hjælp fra mål til begge hold.

Søndag kl. 16.00
Brøndby IF – Silkeborg IF
BIF vinder til nul
2,35 @ bwin

Brøndby har hentet 16 af 18 mulige point på hjemmebane i denne sæson, hvor kun AaB med den kompakte 5-3-2-formation havde succes med at erobre point i septembers 0-0-kamp. Netop nullerne har der været mange af, for med undtagelse af den vanvittige 5-3-sejr over Lyngby har Brøndby ikke lukket mål ind i en eneste hjemmekamp.

Oversat til statistiksprog betyder det, at Brøndby har vundet til nul i fire af seks hjemmekampe hidtil i denne sæson, og søndag eftermiddag ser mulighederne for en femte målløs skalp ud til at være gode.

Silkeborg er nemlig ingen frygtindgydende modstander på udebane, hvor holdet blot har vundet et enkelt point og kan fremvise målscoren 3-12.

Hvis vi også skal oversætte den statistik har Silkeborg altså tabt tre af seks kampe på udebane til nul, og det har været til AC Horsens, FC Midtjylland og FC København, der som bekendt udgør en del af toppen i ligaen sammen med netop Brøndby.

Brøndby har vundet til nul i fire af de sidste fem kampe mod Silkeborg, så vi køber imod odds 2,35 på en gentagelse søndag på Brøndby Stadion, hvor Silkeborg nok også har tunge ben efter onsdagens straffesparksdrama mod HIK i Hellerup.