Wimbledon - Dag 2
Spil

Wimbledon - Dag 2

Førstedagen bød ikke på de helt store fristelser, til gengæld er Gambleren af sted på hele ni tirsdagenskampe

Tirsdag 12.30
Julia Boserup - Tatjana Maria 2, 26 units
Odds 1,44 bet365

Begge damer er blæst igennem kval'en uden sæt-tab, men jeg sætter min lid til, at Marias større erfaring på græs gør sig gældende. Boserup deltager for første gang i Wimbledon, Maria nåede tredje runde sidste år, så der er mange point at forsvare.

Tirsdag 12.30
Mandy Minella - Anna Tatishvili 2, 21 units
Odds 1,73 Unibet

Minella har spillet sig igennem kval'en, og det er jo sådan set meget godt, men hendes historik ved Grand Slam-turneringer er bare yderst beskeden, og det er ikke første gang, at hun spiller sig igennem kval'en. Hun har deltaget i 26 GS-turneringer, og bortset fra én gang ved Australian Open, er det udelukkende ved US Open, at hun er nået længere end 1. runde. Hun har desuden mødt Tatishvili fire gange tidligere og tabt dem alle.

Tirsdag 12.30
Monica Puig - Johanna Konta (1,5-0 sæt) 1, 25 units
Odds 1,47 Unibet

Det er en grim lodtrækning for Konta, der har store ambitioner om at nå langt i hjemlandet, men hun har i fire tidligere forsøg aldrig præstret mere end 1. runde i Wimbledon, mens Puig i 2013 var fremme i fjerde runde. Puig har været virkeligt godt kørende i græs-sæsonen indtil nu, med to semifinaler i tre turneringer. Hun kommer ikke til at lægge sig uden fight.

GLEM IKKE AT KIGGE ET SMUT INDENFOR I DET LILLE SPIL-PROGRAM

Tirsdag 12.30
Alison Riske - Roberta Vinci 1, 26 units
Odds 1,44 Unibet

Riske har haft en fremragende græssæson med to finaler i tre turneringer, hvoraf en blev vundet. Vinci har tre nederlag i træk og seks i de seneste syv kampe, og hun har forladt Wimbledon i 1. runde i de seneste to sæsoner. Virker ganske enkelt ikke i spilhumør.

Tirsdag 12.30
Donald Young - Leonardo Mayer 2, 19 units
Odds 1,94 Unibet

Mayer var i fjerde runde her i 2014. I Tredje runde sidste år. Young har været med her i Wimbledon 8 gange. Han har aldrig vundet én eneste kamp. Han skal ikke være favorit mod en spiller som Mayer, der godt kan lide at spille Wimbledon.

Tirsdag 12.30
Federico Delbonis - Fabio Fognini (0-1,5 sæt) 2, 22 units
Odds 1,65 Unibet

Fognini er en underlig spiller, men lige mod Delbonis ser der ud til at være gode chancer, når underlaget er græs. Han har siden 2011 spillet fem kampe på græs. Han har ikke vundet ét eneste sæt. Fognini er dog gået i mindst anden runde i fem af sine seneste seks forsøg.

Tirsdag 12.30
Dominic Thiem - Florian Mayer over 3,5 sæt, 24 units
Odds 1,57 Unibet

De har lige mødt hinanden i Halle, hvor Mayer vandt i to sæt, så han vil tro på chancen, når han går på banen, men han tager ikke en eventuel sejr i tre sæt. Dertil er Thiem for stærk, men omvendt spiller Thiem ofte også rimeligt svingende, så selvom han er favorit, tvivler jeg også på, at han kan nappe sejren i tre sæt.

Tirsdag 12.30
Fernando Verdasco - Bernard Tomic over 3,5 sæt, 24 units
Odds 1,52 Unibet

Begge er strålende græsspillere, hvorfor jeg regner med, at de giver hinanden en meget tæt kamp. Tomic har vundet deres seneste fire opgør, men i fem af deres seks møder har Verdasco taget mindst det ene sæt. Blandt andet for nylig i Queens hvor Tomic vandt 2-1 i sæt på græs. De har én gang tidligere mødt hinanden i Grand Slam-sammenhæng, hvor det endte i fem sæt. Noget lignende?

Tirsdag 12.30
Nick Kyrgios - Radek Stepanek over 38,5 partier, 21 units
Odds 1,78 Unibet

De har mødt hinanden én gang før, hvor Kyrgios vandt 7-6 7-6 7-6. Det var endda på grus! Begge er fremragende græsspillere, og kan de serve sådan mod hinanden på grus, hvad skal det så ikke blive til på græs? Tre tie breaks er 39 partier, og skulle bare én af disse vippe til Stepaneks side, er vi rigeligt over 38 partier.