Video : Tipsbladet
Spil

Wimbledon - dag 4

Det skal simpelthen ikke hedde sig, så Gambleren går ombord i hele ni forskellige udfald på torsdagens Wimbledon-baner

Torsdag 12.30
E. Makarova - M. Rybarikova 1, 99 units
Odds 1,38 Sportingbet

Ja, jeg har så tænkt mig at bære nag til Rybarikova, fordi hun snød mig i første runde. Nu har hun i otte tidligere forsøg i Wimbledon aldrig præsteret at komme længere end 1. runde, men denne gang var hun heldig at møde en modstander, som trak sig med en skade. Makarova skal forsvare en kvartfinale fra sidste og SMADrede Rybarikova med 6-1 6-1 i deres seneste møde i 2014.

Torsdag 12.30
G. Muguruza - M. Lucic-Baroni (0-1,5 sæt) 2, 81 units
Odds 1,67 Unibet

Muguruza har høstet pæne resultater i græs-turneringen i s'Hertogenbosch, som altid spilles i ugerne før Wimbledon. I alle andre græsturneringer har hun mildest talt beskedne resultater. Hun har i tre tidligere forsøg ikke præsteret mere end anden runde i Wimbledon. Hun har mødt Lucic-Baroni én gang tidligere, ved US Open sidste år, hvor sidstnævnte vandt i to sæt, hun kan være en farlig server, som passer godt til græstæppet, mens spanieren kan være utroligt svingende i sine kampe. Derfor holdes på, at Lucic-Baroni kan hive mindst det ene sæt.

Torsdag 12.30
B. Paire – R. Bautista-Agut (1-0 sæt) 2, 94 units
Odds 1,45 Unibet

Før Paire vandt over Youzhny i 1. runde havde han tabt seks kampe i træk på græs, så måske hans sejr siger mere om Youzhny, og jeg forestiller mig, at han får større problemer med Bautista-Agut. De har mødt hinanden seks gange tidligere, heraf tre gange alene i 2014, og spanieren vandt samtlige seks opgør. Undervejs har Paire kun været i stand til at vinde ét eneste sæt. Derfor holdes på, at Bautista-Agut højst afgiver et sæt.

Torsdag 12.30
James Ward - Jiri Vesely 2, 91 units
Odds 1,50 Sportinget

Vesely var i tredje runde her sidste år, mens James Ward har spillet 23 Grand Slams før Wimbledon i år og kun én eneste gang nået længere end 1. runde. Det var i Wimbledon 2012, hvor han nåede anden runde. Han er kun med, fordi Ferrer trak sig før turneringen, hvor Luca Vanni kom ind i turneringen. Han kan ikke spille på græs, det kan Vesely.

Torsdag 14.00
Gael Monfils - Adrian Mannarino (0-2,5 sæt) 2, 99 units
Odds 1,37 Unibet

Man skulle tro, at Monfils havde evnerne til at spille på græs, men han indrømmer glad og gerne, at græsset ikke er hans favorit, og han har aldrig præsteret mere end tredje runde i Wimbledon, mens selv en Mannarino har præsteret fjerde runde. Jeg tvivler derfor på, at Monfils klarer at vinde kampen i tre sæt. Hvis han da overhovedet vinder...

Torsdag 14.00
Tatjana Maria - Ying-Ying Duan tie break i kampen, 30 units
Odds 4,50 Unibet

Fire af de seneste otte sæt, som Maria har spillet på græs, endte i tie break. Duan var igennem en tie break i sin første runde mod Bouchard. Odds 4,50 på endnu én? Det prøves af.

Torsdag 15.30
M. Niculescu - Jana Cepelova (0-1,5 sæt) 2, 71 units
Odds 1,92 Unibet

Er det ikke en stor favoritværdighed at give Niculescu? Hun er trods alt ikke stærkere på græs, end at hun i otte tidligere forsøg aldrig er nået længere end anden runde. Cepelova slog sidste års semifinalist, Halep, i første runde, så mangler næppe selvtillid, og Niculescu har minimum tabt ét sæt i ni af de 10 kampe, hun har spillet på græs i år.

Torsdag 15.30
J. Jankovic - E. Rodina 2, 30 units
Odds 4,50 Sportingbet

Ikke så meget et spil på Rodina som IMOD Jankovic, for gider hun ikke rigtigt Grand Slams mere? Hun røg ud i første runde af både Australian Open og French Open i år, mens hun var helt ude i 10-8 i tredje sæt i første runde her mod formsvage Vesnina. I de seneste fire års Wimbledon røg Jankovic slået ud i første, første, anden og første runde. Derfor tages chancen.

Torsdag 17.00
Alex Dolgopolov - Ivo Karlovic tie break i 1. sæt, 79 units 
Odds 1,72 Unibet

Ja, samme væddemål som på Isners kamp igår, og var det lige lækkert at se dem vente med tie break i andet sæt?! Jeg tager dog chancen igen, for der har været en tie break i begge tidligere møder mellem disse to, og der har været en tie break i første sæt i syv af Karlovic' seneste otte kampe!