Esbjerg glemmer aldrig de uheldige helte fra 2004

"Der var ingen, der regnede med os, før vi havde vundet den der kamp i Brøndby med 6-1, og der var også tale om en ung og smal trup. Vi spillede offensivt, men kunne ikke andet", siger Ove Pedersen, træneren fra dengang Esbjerg i 2004 vandt bronze.

Snart fem år er gået, og meget er forvandlet - også på den jyske vestkyst. Her ligger et lige så talentfuldt Esbjerg-mandskab som dengang pludselig i bunden af SAS Ligaen. Trods godt spil, men med en vis ineffektivitet i front. I stedet brillerer nogle af profilerne fra dengang i andre omgivelser. OB topper SAS Ligaen med Anders Møller Christensen som sikker og snu stopper samt altmuligmanden Hans Henrik Andreasen på midtbanen. I AGF glæder træner Ove Pedersen sig over Jerry Lucena og Jakob Poulsens konstante præstationer, der har medvirket til at føre århusianerne op i rækkens øverste halvdel, og endelig er Brøndby styrket af den skuddygtige midtbanemand Jan Kristiansens hjemvenden fra Bundesligaen.To af målskytterne fra 2004 spiller i udlandet. Tommy Bechmann savner rytme hos Freiburg i 2. Bundesliga, fordi han ofte er skadet, mens Fredrik Berglund efter at have døjet med de samme problemer nu igen er begyndt at score mål for sin gamle klub Elfsborg."Jeg scorede senest i 3-0 sejren over Halmstad, men det rækker nok ikke til at blive svensk mester, idet Kalmar er tre point foran og har en klart bedre målscore før sidste spillerunde. Jeg tænker somme tider tilbage på min tid i Esbjerg. Måske har jeg aldrig været bedre end dengang, og jeg kom jo også derfra og til FC København. Nu ligger Esbjerg sidst i SAS Ligaen, og det gør mig ondt, men uden at have set nogle af klubbens kampe i efteråret fornemmer jeg, at et vendepunkt er på vej, for de spiller jo godt nok fodbold", siger den 29-årige svenske angriber, der i sommeren 2007 returnerede til Allsvenskan. Han holder fortsat kontakt med gamle EfB-bekendtskaber og har således for nylig været sammen med Jerry Lucena, Simon A. Pedersen, Kolja Afriyie og Niki Zimling. Berglund nåede at blive dansk mester med FC København, mens det kiksede i Esbjerg, der var med i front indtil fem runder før afslutningen.

Nedad bakke med to pokalfinaler

"Det skal ikke lyde som en undskyldning, men da Bechmann faldt ud med en meniskskade, faldt det lidt sammen for os, og vi tabte fire af de fem sidste kampe", fortæller Ove Pedersen, der fortsat har gode venner og bekendtskaber fra Esbjerg-tiden (2002-2005) og ikke ønsker, at eks-klubben rykker ned.

"Resultatmæssigt var det et højdepunkt for mig at blive nr. tre med Esbjerg", siger han i dag. "Der var ikke så mange på holdet, der havde prøvet det før. At ligge i toppen af SAS Ligaen og fornemme guld-duften", siger Jess Thorup, der med sine 34 år var holdets ældste og mest rutinerede spiller. Han anser alligevel det OB-hold, som han spillede på i første halvdel af halvfemserne for et bedre mandskab end Esbjerg anno 2004. OB vandt i den periode to pokalsejre og eliminerede sensationelt Real Madrid med Michael Laudrup i UEFA Cup'en, men der var med Thorups ord også langt flere "færdige" profiler på det hold."I Esbjerg skete der efterhånden en udskiftning af spillertruppen. Sådan er udviklingen", siger Thorup, mens Ove Pedersen er af samme opfattelse, nemlig at det var svært at beholde sådan en trup med unge spillere med ambitioner. Til gengæld begyndte ungdomsarbejdet at slå igennem og give større bredde i truppen. Året efter bronzen sluttede Esbjerg som nr. fem, og siden er klubben stagneret resultatmæssig, selv om Troels Bech har formået at føre klubberne til pokalfinalen både i 2008 og to år før. Men måske var 2004 bare en tilfældig bølgetop på et roligt vesterhav?Sammenhold avler selvtillid er en frase, som mange fodboldspillere forsøger at forklare fremgange med. At der er holdbarhed i den, vil Ove Pedersen dog gerne skrive under på."Se på AaB i sidste sæson, da de blev mestre. De spillede med et sammentømret hold og voksede fra kamp til kamp, og det minder meget om Esbjerg i 2004", mener træneren, som ikke helt vil skrive under på den antagelse, at det var den vestjyske offensiv, der også blev holdets akilleshæl.Bechmann og Kristiansen var to offensive kanter, og Thorup en dygtig targetman i front, men uden de to uopslidelige midtbane-motorer Jerry Lucena og Hans Henrik Andreasen var der ifølge Ove Pedersen aldrig kommet et tophold ud af anstrengelserne.

Lucena og Andreasen - den uundværlige motor

"Jerry og Hans Henriks energi og løbepensum var altafgørende, men det blev også mere fremadrettet end egentlig planlagt. Faktisk skulle Berglund, Bechmann og Thorup kæmpe om de to pladser i front. Bechman var i gang med sin sidste halvsæson hos os, idet han skulle til Bochum, og Berglund var helt ny i klubben, men de var begge så gode, at de skulle spille, og så blev Tommy rykket ud på en midtbanekant, og det gav pote fra første kamp, da han kørte rundt med Asbjørn Sennels i Brøndbys venstreside", husker træneren.

Berglund debuterede med to mål og tre oplæg i 6-1 sejren, og sammenfatter det til, at "vi ramte en god stime og blev kaldt målmaskine". Han er med på, at de gode resultater frem til starten af april også skyldtes den lune baghjuls-position."Der var ingen, der regnede med os før efter sejren i Brøndby, og så blev jeg spurgt om, vi nu gik efter guldet, men jeg måtte så svare, at det havde vi allerede meldt ud i dagene op til kampen", husker Ove Pedersen.Men sådan gik det ikke, og nu må de modnede eks-EfBere jagte guld og grønne baner andetsteds. Eksempelvis i den odenseanske ådal."Det er klart et mål for os i OB at vinde pokaler, og derfor bliver der heller ikke givet ved dørene på lørdag", siger OB-forsvareren Anders Møller Christensen før topholdets udekamp i Esbjerg."Det er da altid en speciel kamp, når man har så gode minder fra Esbjerg-tiden, og jeg synes også, at de spiller for godt til at rykke ned", mener Møller Christensen, som har jævnlig kontakt med Martin Vingaard og Frank Hansen og husker, at det ikke var alt for let at knække Troels Bechs tropper i 4-2 kampen i Odense for nylig.Eneste tilbageværende EfBer fra det på én gang succesrige og dog faldne 2004-mandskab er målmand Lars Winde, der ikke er bleg for at indrømme, at han foran sig godt kunne bruge et par af datidens profiler."På den anden side set er vi stærke nok til selv at klare sagerne og undgå nedrykning".