• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Den første biografi om Brian Laudrup er på gaden. Tipsbladet bringer her kapitel 14, hvor Franz Beckenbauer forholder sig til sin egen rolle som skurken i situationen omkring Laudrups exit fra Bayern München.

Af Thomas Færch Kvist

Kapitel 14. Kejseren.Der var én person, som Brian var skuffet over ikke mødte op i omklædningsrummet for at gratulere ham efter EM-triumfen:

Franz Beckenbauer.Han vidste, at Beckenbauer var på stadion. Og at han havde været forbi på gangen for at trøste og opmuntre sine slagne landsmænd, som han to år forinden [tankestreg] som træner [tankestreg] havde gjort til verdensmestre i Italien.Men Brian måtte spejde forgæves efter Bayern Münchens vicepræsident.Kejserens udeblivelse tolkede han som endnu et bevis på, at Bayern ikke længere var hans klub, og at det var det rigtige valg, han havde truffet, da han indledte forhandlinger med en italiensk klub.Nogle dage efter EM-sejren udtalte han følgende til Bild:"Som spiller var Franz Beckenbauer en stor personlighed. Som vicepræsident savner han klasse og format. Det bedste eksempel på det, var i Göteborg efter finalen, hvor kun Fritz Scherer (Bayerns præsident) kom og ønskede mig tillykke. Vicepræsidenten blev væk."I den internationale fodboldverden er det umuligt at finde nogen, der nyder større agtelse end netop 'Der Kaiser'. Han er Tysklands ubetinget største sportsstjerne gennem tiderne. Ingen forsvarsspiller har nogensinde overgået ham i elegance, overblik, autoritet og effektivitet. Man skal gange Morten Olsen med to for at nærme sig niveauet.Som Tysklands største brand er han en herre, man ikke bare lige får en aftale med. Faktisk var den enslydende besked til denne bogs forfattere, at det ville kræve tæt kontakt til Bayern Münchens kommunikationsdirektør og en god portion leflen for hans personlige assistent at opnå et interview med manden, der af princip altid har travlt.Selv om han i dag har trukket sig tilbage fra den daglige ledelse af Bayern München, har han nemlig stadig rigeligt at bestille med sine forretninger og internationale fodboldforpligtelser, blandt andet i UEFA.Desuden har han en personlig pengetank på anslået over 350 millioner kroner, der også skal nurses, og ikke at forglemme en yngre hustru, et par ekskoner og fem børn.Ifølge tysk presse får han hver dag året rundt tilbud om at deltage i 5-10 interview.Det var da også først, da DBU's formand, Allan Hansen, tilbød at agere mellemmand, at det lykkedes at få hul igennem. Returbeskeden lød, at han [tankestreg] måske [tankestreg] var interesseret i et møde. Men da han af princip aldrig udleverer sit telefonnummer, var der sådan set kun én ting at gøre: Vente.Og vente...Der gik et par uger, før Franz Beckenbauer en sen eftermiddag endelig var i røret. "Naturligvis vil jeg gerne tale om Brian Laudrup. Meget gerne," sagde han på perfekt engelsk.I det efterfølgende interview gjorde Franz Beckenbauer flere gange opmærksom på, at han snart ville få besøg af sine børnebørn i hjemmet i Østrig, og at han derfor havde begrænset tid til at tale. Alligevel virkede det, som om han var mere drevet af lyst end af 'pligt' til at udtale sig, og der var et par ting, han gerne ville have sat på plads.Franz Beckenbauer husker tydeligt EM-finalen i Göteborg i 1992."Brian var en excellent spiller under den slutrunde. Her så vi alle hans styrker folde sig ud. At Danmark vandt EM-guldet var en kæmpe overraskelse, men præstationen kan der ikke sås tvivl om. Det var en imponerende bedrift både at slå Holland og Tyskland, ikke mindst i lyset af at holdet ikke havde haft mulighed for at forberede sig."Tror du, det hjalp Danmark og Brian, at holdet havde rollen som en slags 'underdog'? At der ikke var knyttet særlige forventninger til spillerne?"Naturligvis. Men man kommer altså ikke helt til finalen [tankestreg] og vinder den [tankestreg] hvis man ikke har de nødvendige kvaliteter. Det var et glorværdigt øjeblik for dansk fodbold og for Brian personligt. Ingen tvivl om det."Beckenbauer husker ikke, om han fik gratuleret Brian efter finalen. Han lægger ikke noget særligt i det. Der var under alle omstændigheder ikke tale om et bevidst fravalg fra hans side, men snarere om en tilfældighed."Uanset om man er tysker eller ej, var der kun én ting at sige efter den finale: Danmark var det bedste hold. På trods af de manglende forberedelser og Richard Møller Nielsens vanskelige arbejdsvilkår [tankestreg] hvor han først fik indkaldt spillerne få dage før slutrundestart [tankestreg] så tog holdet det meget seriøst. Alle var vel enige om, at det var den rette vinder."

I Tyskland er Beckenbauer både frygtet og beundret for sin skarpe pen, når han skriver sine klummer i Bild. Med en blanding af visdom og vitser spidder han spillere, trænere og klubber. Og han går ikke af vejen for at lange ud efter Bayern München.

Vendinger som disse fyger fra spalterne:"Ved du, hvem jeg sad og havde mest ondt af under kampen? Bolden!""Hvis holdet fortsætter med at spille på den her måde, så kan spillerne godt begynde at lede efter et andet job. Og hvis de har brug for privatundervisning, så er jeg til rådighed."At han i sin tid også skulle have brugt ragekniven over for Brian, har han i dag svært ved at genkalde sig. I dag har han blot smil og skuldertræk tilovers for, at Brian anklagede ham for at optræde illoyalt, fordi han kaldte ham gumpetung efter en kamp.Kan du slet ikke huske den uenighed, der blussede op mellem dig og Brian i den tyske presse? Du kritiserede Brian offentligt, og det endte med, at Brian blev sur."Hvem kritiserede Brian? Skulle jeg have gjort det?"Ja, du var fodboldkommentator på det tidspunkt? "Nå ja. Det er nok korrekt. Men kritikken drejede sig kun om en enkelt kamp. Hvis en spiller præsterer dårligt i en kamp, kan du godt tillade dig at konkludere, at det altså ikke var hans bedste kamp, ikke? Men generelt var Brian en utrolig værdifuld spiller og et lysende [tankestreg] ja, et kolossalt talent, som var på vej mod verdensklassen, da han var i Bayern."Så det var småting, du kritiserede ham for?"Brian var angriber. Der kan være sket det, at han mistede bolden og ikke forfulgte muligheden for at tilbageerobre den. Det har været mit kritikpunkt. Den slags skete nogle gange for Brian. Men har jeg været efter ham dengang, så har det altså været på en venlig og blid facon."Brian har efterfølgende udtalt, at han var nødt til at forlade Bayern München, fordi han kritiserede dig offentligt. Var det tilfældet?"Det kan jeg slet ikke huske, at han har sagt. Og jeg kan heller ikke huske, at han endte med at forlade klubben, fordi han kritiserede mig. Jeg kan derimod sige, at jeg altid har respekteret Brian som person. Han var en flink ung mand, og jeg er overbevist om, at alle var kede af, at han forlod klubben efter de to år."Så det var ikke på grund af en mulig batalje mellem jer?"Jeg havde ingen grund til at kritisere ham overhovedet. I hvert fald ikke i generelle vendinger. Jeg tror, at Brian forlod Bayern af andre grunde. På det tidspunkt var det sådan, at hvis du fik et telefonopkald fra Italien, blev det af alle opfattet som en meget stor kompliment. Så var du nødt til at rejse. Det var en kæmpe chance at få lov til at spille i Serie A," svarer Franz Beckenbauer.

Som spiller opnåede Beckenbauer selv at spille 13 år på førsteholdet i Bayern München. Nogen stor udlandskarriere blev det ikke til. Dengang var det ikke normalt, at tyske spillere drog udenlands. Men fire år blev det dog til i amerikansk fodbold, hvor han med vekslende succes spillede for New York Cosmos.

Da han var på toppen, indtog han helst [tankestreg] ligesom Brian [tankestreg] en fri rolle på banen. Fra den bagerste kæde stødte han frem i sit velkendte lette tråd og skabte de afgørende overtalssituationer, som afgjorde mange kampe både for klubben og for det tyske landshold. Han var berømt for sin præcise yderside (papegøjen). De lange, skruede afleveringer til fløjene var ofte dem, der satte Bayerns angreb i gang. Netop en type som Beckenbauer, regissøren med overblikket, manglede Bayern i fatal grad, da Brian kom til klubben. Stefan Effenberg udfyldte ikke helt rollen."Uheldigt nok for Brian [tankestreg] og for Bayern [tankestreg] var vi i begyndelsen af 90'erne lidt nede spillemæssigt. Du kan sige, at vi havde en lille... pause. Efter at Effenberg og Brian forlod os, fik vi etableret en ny grundstamme og fik dermed bragt holdet på kurs mod succes igen," forklarer Beckenbauer.Selv om Bayern München klarede sig elendigt i Brians anden sæson (1991/1992), tøver Beckenbauer ikke med at beskrive det daværende hold i yderst positive vendinger."Vi havde faktisk et meget spektakulært hold i de år, med Effenberg og Brian som de største stjerner."Brian var den hidtil dyreste spiller i Bundesligaen, da Bayern München købte ham. Var han pengene værd?"Absolut. Han fortjente sin løn. Ligesom sin bror, Michael, var han en verdensklassespiller, og han hjalp virkelig klubben, mens han var her. Det var en fin tid med Brian og Effenberg for tilskuerne, selv om det måske ikke var den mest frugtbare periode rent resultatmæssigt. Vi vandt jo ingen titler."Ifølge Beckenbauer var den 21-årige Brian moden til skiftet fra miniputklubben Bayer Uerdingen til den sydtyske storklub i 1990. Perioden i Uerdingen havde hærdet ham."Fra første dag var vi slet ikke i tvivl om hans enorme potentiale. Han var virkelig fantastisk i kamp efter kamp. Hans styrke var især de store individuelle evner. At han var i stand til at udrette noget på egen hånd. Og så var han ekstremt kvik i antrittet. En dygtig dribler og en effektiv målscorer. Som jeg ser det, blev han kun bedre og bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at hans tid her i Bayern var udviklende for ham. På den anden side var det nok også korrekt af ham at skifte til Italien. Det var et klogt og indlysende træk rent karrieremæssigt."Hvorfor?"På den tid [tankestreg] efter VM i Italien i 1990 [tankestreg] ville alle til Serie A. Der var et kæmpe marked for spillere dernede, og det blev opfattet som virkelig stort at få et tilbud fra en italiensk klub. Og så at blive spurgt af selveste Fiorentina [tankestreg] som Brian blev [tankestreg] det var altså en enestående chance! Det sagde man bare ikke nej til. Italien var dengang, hvad den engelske eller måske den spanske liga er i dag. Serie A var nummer 1."På trods af deres store forskelligheder blev Brian og Stefan Effenberg nære venner. Kan du forklare hvorfor?"Jeg kan ikke sige andet, end at de to lærte hinanden virkelig godt at kende i Bayern. Og da de så efter to år i München kom til et nyt land [tankestreg] og en ny klub [tankestreg] ja, så kom de endnu tættere på hinanden."

Trods sin daglige gang i klubben forblev Franz Beckenbauer en fjern skikkelse for de menige spillere. Hans kontakt til holdet gik gennem trænerne eller udtalelser i den tyske presse.

Franz Beckenbauer føler da heller ikke, at han kom tilstrækkelig tæt på Brian til at kunne give en karakteristik af ham som person.Dog er han ikke i tvivl om, at Brian oplevede det som en form for drengedrøm, der gik i opfyldelse, da han kom til Bayern München."I begyndelsen af 90'erne var Bayern ikke i helt samme internationale klasse, som klubben havde været tidligere, og som den er i dag, hvor jeg placerer Bayern München på niveau med Real Madrid, Barcelona og Manchester United. Men den var stadig Tysklands absolutte topklub og havde da også et pænt renommé ude i Europa. Så det var en stor ting for de fleste spillere at komme til Bayern," siger Beckenbauer og tilføjer specifikt møntet på Brian:"München er en utrolig smuk by, hvor du nærmest ikke kan undgå at føle dig godt tilpas. Derfor er jeg også overbevist om, at Brian nød at være her. Vi var jo godt klar over, at hjemmelivet og familiens trivsel var de vigtigste prioriteter for Brian. Vores opgave var derfor at få ham til at føle sig godt tilpas og give ham fornemmelsen af, at klubben var hans anden familie, hans andet hjem. Altså et sted, hvor han kunne være tryg og blive inspireret. Det er Bayerns filosofi at knytte spillerne til sig på den måde [tankestreg] som en familie."Hvordan udviklede klubben Brian Laudrup?"Det vigtigste var, at vi gav ham et hjem. En person som Brian skal føle sig hjemme. Når han først gør det, så skal han nok få succes på banen. Og det fik han også hos os."

Det er 20 år siden, Brian spillede i Bayern München. På afstand af begivenhederne er der to ting, som det tydeligvis er vigtigt for Franz Beckenbauer at pointere.

For det første vil han gerne udtrykke sin respekt for Brian som spiller.For det andet vil han gerne understrege, at Bayern München behandlede Brian godt.Men synes du, at klubben støttede ham nok? Han endte jo med at forlade Bayern i vrede eller en form for trods."Nej, det gjorde han altså ikke. Sådan ser jeg slet ikke på det. Han forlod os, fordi han fik et rigtig fint tilbud fra Fiorentina. Når du som fodboldspiller får sådan et opkaldt, ja, så skal du altså handle."

Superliga

Mere Superliga

Fokus