FCM-krise: Jeg beundrer Malmø FF

Der gik et chok gennem den danske fodbold verden, da Malmø helt ud af det lyseblå fyrede den danske cheftræner Allan Kuhn, blot en uge efter han havde ført holdet til et sikkert svensk mesterskab. Eller havde han nu det? Rygterne har gået på, at efter en vaklende start i ligaen og en uklar taktisk linje fra Allan Kuhn tog erfarne spillere som Marcus Rosenberg og Johan Wiland ansvar og satte gang i holdet.

Hvorfor jeg beundrer Malmø FF kommer jeg ind på om lidt. Jeg er FCM fan og har altid været det. Jeg kommer på stadion så ofte jeg kan og var så heldig at kunne følge holdet tæt i deres mesterskab sæson i 2014/2015, samt den efterfølgende succes i Europa, som kulminerede i Manchester. Når jeg kigger tilbage burde mesterskabet have været starten på noget større, men det hele er ved at falde sammen igen.

Glen Riddersholm siger pludseligt op og man ansætter Jess Thorup, som kom fra en stilling som u21 landstræner. Det var en chokstart på den nye tilværelse som forsvarende mesterhold, som rystede alle på og omkring holdet. Ydermere er der udskiftning i truppen og trænerteamet, hvilket er helt naturligt, der var stadig en grundpille af spillere til at bygge holdet op omkring.

Med Jess Thorup starter det hele godt FCM går ubesejret igennem de første kampe ligger nummer et, men misser kvalifikationen til CL efter en katastrofe kamp på hjemmebane mod APOEL. Det blev hurtigt glemt, da man sensationelt kvalificerer sig til Europa League ved at slå Southhampton ud. Europa League går rigtig godt, det bliver til sejre over Club Brugge og Legia Warszawa, men dog et par rungende nederlag til Napoli.

I ligaen er det hele ved at ramle, da der går mere end en måned uden sejr i efteråret. Det bliver dog vendt, og FCM holder sig i toppen og ender med at trække mægtige Manchester United i Europa League. Eventyret fortsætter og FCM vinder 2-1 på hjemmebane over Manchester United. Kampen i Manchester starter godt. Det er personligt den vildeste 1. halvleg, jeg nogensinde har set FCM spille. Det ender med et 5-1 nederlag og en usikker 3. plads i ligaen efter sensations holdet Sønderjyske.

I pokaltuneringen smider man det hele mod 1. divisionsholdet Roskilde, selvom man havde en sikker føring.

Et år var gået med Jess Thorup som træner. Resultatmæssigt kunne man kalde det godkendt. Og det tænker jeg den sportslige ledelse og bestyrelsen har tænkt, men var holdet blevet bedre? Flere profiler forsvinder hen over sommeren, andre kommer til – Jess Thorup bliver.

Der bliver snakket om at skabe kontinuitet og nye spillere skal spilles ind på holdet – helt natuligt efter en sommerpause. På papiret har FCM et godt hold, der er stadig en stamme af dygtige spillere som har været i klubben i en længerer periode Kian Hansen, Jakob Poulsen, Rilwan Hassan, Tim Sparv. Alle spillere der har været i klubben længe. Jeg kunne også nævne flere yngre spillere har vist at kunne tage ansvar.

Men endnu et halvt fodboldår er gået – FCM ligger med hiv og sving nummer tre, og de blev sparket ud af Europa inden festen begyndte. De har tabt fire ud af de seneste fem kampe til Sønderjyske, Silkeborg, AGF og nu Brøndby. Med undtagelse af Brøndby er det modstandere som FCM bør vinde over – også set i forhold til målsætningen. Er FCM blevet bedre? Nej, holdet står i stampe og er i min optik blevet værre, som man også kan se på resultaterne og spillet.

Hvorfor beundrer jeg så Malmø FF?

Ja, det gør jeg fordi, at selvom man hiver et sikkert mesterskab hjem er det ikke nok. Man vil være bedre, man vil vinde for en hver pris og det vurderede ledelsen at de ikke kunne med Allan Kuhn, og jeg er enig.