RÅDHUSKLOKKERNE VAR dårligt klinget af, før Brøndby havde rystet nytårstømmermændene af sig og indkaldt til pressemøde.
Nu skulle der bankes på den store bongotromme, men mandagens pressemøde efterlod lige så mange spørgsmål, som der faldt svar.
Præsentationen af Jesper Sørensen var vist heller ikke ligefrem taget ud af Jan Bech Andersens drejebog. I hvert fald havde bestyrelsesformanden tilbage i december slået fast, at det ikke bare skulle være en kedelig pressemeddelelse, når den nye træner skulle afsløres.
Det skulle være med schwung. Noget lir og lidt lækkert.
SÅDAN BLEV DET langt fra – og stilen mindende mere om præsentationen af en ny tænketank for udviklingen af landevejene på Lolland…Sikkert er det dog, at Jesper Sørensen er ny Brøndby-træner – og når klubben fra den københavnske vestegn ansætter nye trænere, så er det naturligvis rasende interessant.
Ikke mindst lige nu, hvor Brøndby står midt i en historisk og skelsættende periode, hvor klubben for første gang er kommet på udenlandske hænder. Et træk, der ikke blev entydigt godt modtaget af klubbens fans, og tryllevandet for at formilde kritikerne er selvfølgelig at bringe Brøndby fremad.
ER JESPER SØRENSEN så et symbol på et nyt, større, bedre og mere konkurrencedygtigt Brøndby?
Ja, det er naturligvis det store dollar-spørgsmål, som specielt ejerne i Global Footbal Holding med garanti er spændte på at få svaret på.
Der er ingen tvivl om, at Jesper Sørensen er en fagligt voldsomt dygtig træner med indgående kendskab til Superligaen, talentarbejde og ikke mindst Brøndby. Han kan altså sætte en retning fra start uden den store tilvænning.
Det er med andre ord en plug-and-play-løsning for Brøndby, hvilket giver rasende god mening, når man lader øjnene vandre ned over Superliga-stillingen – ja, det tager lidt tid – og de først stopper ved den tiendeplads, der selvfølgelig er helt uacceptabel.
SÅ LANGT SÅ godt, men mens han bliver rost for sin faglighed hele raden rundt, så skriger CV’et ikke af livslang erfaring som cheftræner på højeste niveau eller store resultater på trods af, at Sørensen fylder 50 år til sommer.
- Tilbage i 2014/15-sæsonen fik han 17 kampe i spidsen for et – ja, jammerligt – Silkeborg-hold, men resultatet var langt fra prangende. Nul sejre, fire uafgjorte og altså 13 nederlag…
- Som den første U21-landstræner siden 2013 formåede Jesper Sørensen ikke at spille Danmark til EM til sommer.
Så ja, der skal vist bygges lidt på det at vinde fodboldkampe, selvom Jesper Sørensen andel i Brøndby-guldet under Niels Frederiksen selvfølgelig skal anerkendes. Det er bare noget andet at stå med ansvaret selv.
MED ANSÆTTELSEN af Jesper Sørensen følger Global Football Holding stilen i mange af de andre lande, hvor de er involveret, nemlig at tage en lokalt forankret træner.
Det kan man selvfølgelig kun have respekt for, men den lurende fornemmelse af, at Jesper Sørensen ikke var den træner, der skulle præsenteres med stortromme og trækbasun, lurer alligevel.
Det er jo lidt påfaldende, at eksempelvis David Wagner ganske kort tid efter annonceringen af Jesper Sørensen landede et noget større job i Norwich. Tyskeren var et af de – store – navne, der blev kædet sammen med Brøndby.
SUPERLIGA-KENDEREN OG Viasat-eksperten Peter Sørensen siger i denne uge til Tipsbladet, at valget af Jesper Sørensen var et klart udtryk for, at fodbolddirektør Carsten V. Jensen havde fået sin vilje.
Det er muligt, men måske har Carsten V. Jensen også fået en mand, der ikke render ham på dørene hver anden dag med krav om dit, dat og dyre spillerindkøb.
Det er langtfra en ego-træner eller en type som Alexander Zorniger, der svingede øksen over Brøndbys elskede Masterclass – og ikke lagde skjul på, at det var mere mesterhak!
Så næppe nogen urimelige krav eller ballade fra Jesper Sørensen. Det kan sådan nogle, sportsdirektører jo godt li’.
MÅSKE ER CARSTEN V. Jensen mindre tilfreds med Jan Bechs udmelding om, at han da håber på, at truppen var tidligere på plads end ved de seneste vinduer, hvor Carsten V. Jensen ventede i håbet om den gode handel.
Det kan jo ikke læses anderledes end bestyrelsesformandens pæne måde at sige ‘få nu fingeren ud, CV!’.
NÅ, OP I SYDSIDEN med det – og videre til de udfordringer, der venter Jesper Sørensen. De er nemlig mange – og ja, en af dem er netop truppen.
Lige nu består den af cirka 30 A-spillere, hvor mange er alt for langt fra førsteholdsbold, så der skal ryddes op – og Jesper Sørensen skal selvfølgelig give et bud på, hvem han ikke kan bruge.
Et bud kunne jo være typer som Peter Bjur, Carl Björk, Marko Divkovic, Frederik Alves og Sigurd Rosted, som allerede meldes på vej væk.
Så er der otte spillere med kontraktudløb til sommer – heriblandt sikre startere som Andreas Maxsø og Simon Hedlund.
Forlænger de ikke, så skal Brøndby jo finde ud af, om de er så vigtige for foråret, at de skal blive uanset konktraktudløb, eller man skal forsøge at få en lille sjat penge ud af at sælge.
Og er det nu – på ryggen af VM – at Anis Ben Slimane skal fyres afsted? Det tænker jeg helt klart, hvis det rigtige bud kommer.
Men altså, skal vi ikke bare gætte på, at trupsammensætning bliver et af de hotteste emner, når Carsten V. Jensen og Jesper Sørensen drikker kaffe? Jeg tror det.
SELVFØLGELIG ER BRØNDBY også på jagt efter forstærkninger udefra, men det kan igen afhænge af, hvem der forsvinder – og der er endnu ingen indikationer af, hvor meget GFH er villige til at åbne tegnedrengen.
Endelig, så bliver det naturligvis interessant at se, hvordan Jesper Sørensen reagerer, hvis ikke pointene drysser ind i det tempo, der er forventet hos Brøndby-fansene.
At tabe med Silkeborg og U21-landsholdet er altså noget helt andet end det gigantiske pres, der venter hos de blå-gule.
Medieinteressen er tårnhøj, de sociale medier selvantænder, og presset internt i klubben stiger og stiger, hvis resultaterne udebliver.
Under alle omstændigheder, så er det vist ikke for meget at sige, at Jesper Sørensen har sagt ja til det ene af Superligaen to mest krævende trænerjobs!
LIVE
TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
LIVE
VM-LIVE: Tragedie – VM-spiller død
TRANSFER
‘Et kæmpestort skifte’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
MEDIE
Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer
EKSKLUSIVT
Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
MEDIE
PSG meldes enig med Barca-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Norge – England
NYHEDER
Tæt på aftale med Jürgen Klopp
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
MEDIE
Premier League-profil sat af – kræver kæmpe beløb
Pressede på for FC København-exit
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
INTERVIEW
Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’
NYHEDER
Det bestemmer Messi selv
MEDIE
Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
MEDIE
Juventus jagter dansker – koster 135 mio.
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Harry Kane med kæmpe ros: ‘Han er et bæst’
Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?
EKSKLUSIVT
Afsløring: ‘VK’ til lægetjek i Panathinaikos
MEDIE
