Carlsen: Sådan skal en dommer reagere ved racisme

Vi fik en fin start på slutspillene i Superligaen. Ingen diskutable dommerkendelser, der flyttede noget væsentligt – selv om vi jo som i alle andre kampe kan have ting, der kan diskuteres og i den grad også bliver det, når man ser på diverse fora efterfølgende (hvilket i øvrigt ikke altid er en fremragende idé, for så risikerer man at blive i rigtig dårligt humør).

Til gengæld er der de seneste uger dukket et tema op, som jeg egentlig i min naivitet troede, at man havde lukket ned lige her og nu, nemlig racisme. Måske ikke for alvor herhjemme, for det er meget værre andre steder, men derfor skal man jo stadig holde øjne og ører åbne.

Jeg har selv haft den tvivlsomme fornøjelse at være til en kamp i Bukarest mellem et ungarsk og rumænsk hold, hvor der var bannere i begge ender, der handlede om nationernes forhold til romaer. Og de var ikke enige, for nu at sige det mildt. Det gav ikke nogen problemer for kampen som sådan, men delegaten havde da noget skrivearbejde bagefter, og det har uden tvivl kastet nogle Euro ned i UEFAs bødekasse.

En passant kan jeg lige nævne, at disse penge – og det gælder alle bøder, romerlys, løsgående tilskuere osv – jo ikke bare ryger ned i UEFAs kasse, men bliver kanaliseret ud i alle mulige hjælpeprogrammer, der er med til at finansiere kunstbaner rundt omkring og alt muligt andet. Så hvis folk tror, at det er en pengemaskine, så måske ja – men pengene bliver sat i cirkulation igen til at hjælpe værdigt trængende.

Begrebet ‘racisme’ er en flygtig størrelse, så derfor er det måske vigtigt lige at slå fast med de berømte syvtommersøm, at det ikke bare handler om hudfarve. Det kan lige så vel være diskrimination i forhold til køn, udseende, religiøs tro, seksualitet og alt muligt andet. Så et udråb som f.eks. ‘Død over alle rødhårede’ er i virkeligheden lige så strafværdigt som et tilsvarende udråb rettet mod kuløren på ens hud.

Uanset de heftige diskussioner, som man politisk kan have herhjemme, og som strækker sig hele vejen over det politiske spektrum fra øst til vest (og som ved gud kan være i den grad kvalmende at læse), må man holde fat i, at når først man er gået ind på fodboldbanen, er man defineret af den trøje, som man har på – og intet andet. På dommersiden havde vi i mange år – jeg vil ikke kalde det et problem, men en diskussion – om, hvordan vi fik tiltrukket personer med anden etnisk baggrund end 100 % dansk.

Det var hulens svært, men de seneste år har det faktisk vist sig, at en rigtig stor procentdel af de dommeraspiranter, som vi får ind, ikke lige hedder Hansen til efternavn. Og det er ekstremt glædeligt, ikke mindst fordi jo også en stor del af de breddeklubber, som kommer til, også rummer spillere, som er af anden etnisk herkomst, uanset om det så er 2. eller 3. generation, som vi taler om.

Erfaringen viser, at når man kobler disse dommere med disse spillere, går ledelsen af kampene bare lettere, fordi der går nogle automatiske mekanismer igang, og man forstår hinanden bedre.Det er i virkeligheden ikke anderledes, end når man sender en dommer fra vest over til et københavnsk lokalopgør – eller for den sags skyld omvendt. Her er kulturforskellene såmænd lige så store. Jeg plejer gerne at sige, at i Jylland går man til stålet og snakker meget lidt. I øst går man måske knap så meget til den, men snakker til gengæld meget.

Det giver i sagens natur nogle kulturforskelle, når man sender dommere på tværs af landet. Ikke på øverste eliteniveau, for dér er man helt med på legen, men længere nede i systemet kan det sagtens gå galt. Jeg har set frygtelige eksempler både i vest og øst, hvor det er gået helt galt, fordi dommer og spillere simpelthen ikke sender på samme frekvens. Så ja, det kan sagtens være, at det kan give udfordringer, når man har et fodboldhold med etniske danskere over for nogle, som er kommet udefra – men udfordringerne er altså på ingen måde mindre, hvis man kommer fra hver sin ende af Danmark. Så Danmark er godt nok et lille land, men så alligevel ikke helt. Der er store forskelle.

Alt dette bare for at markere, at man faktisk har en helt fast procedure for, hvordan man håndterer racisme af den ene eller anden art på banen eller på tilskuerpladserne. Uanset om det kommer fra spillere, tilskuere eller andre. Manualen dertil er gemt godt væk i et FIFA-cirkulære, men vi kommer til – faktisk på opfordring – .at skrive det ind i den danske lovbog henne på de bageste sider, som rummer de danske tilføjelser og fortolkninger. Det er der ikke noget specielt dramatisk i, men det er mere, for at alle parter: dommere, disciplinærinstanser osv har et sted at henvise til.

Man opererer med en såkaldt tre trins-raket. Hvis dommeren registrerer racistiske ytringer, er første trin, at han standser kampen og beder om en højttalermeddelelse, der gør det klart, at hvis dette gentager sig, vil kampen blive afbrudt. Det er ikke anderledes, end det er ved ulovlig brug af kanonslag eller andet spændende. Det var så første trin.

Andet trin er, at hvis balladen fortsætter efter højttalermeddelelsen, vil dommeren afbryde kampen og sende spillerne i omklædningsrummet. I mellemtiden kan sikkerhedsfolk og andre gode mennesker forhåbentlig få bragt tingene ned på et plan, hvor alle kan leve med det. Det vil sige, at nu må der altså ikke ske mere. I virkeligheden svarer tre trins-raketten fuldstændig til fodboldlovens pyramide over for spillerne: påtale, advarsel og udvisning.

Hvis vi nu forudsætter, at tingene er bragt til ro, og at vi har fået spillerne tilbage på banen igen – og der så sker endnu nogle hændelser med racistisk tilsnit – og igen, racisme i bredeste forstand – vil dommeren blæse kampen af, og så er der en eller anden stakkels disciplinærinstans, der får den tvivlsomme fornøjelse at skulle afgøre dels kampens resultat, dels de efterfølgende pekuniære straffe. Og de er ikke billige, skulle jeg hilse at sige. UEFA ser vildt strengt på netop racisme. Det er faktisk et separat punkt på det sikkerhedsmøde, som sker på kampdagen. Det kan være et spørgsmål om penge, det kan være kampe uden tilskuere, det kan være udelukkelse fra fremtidige turneringer osv.

Som sagt er det et mindre problem i Danmark, medmindre der foregår ting, som ikke har ramt den overflade, hvor jeg befinder mig.. Det dukker op fra tid til anden, f.eks. med tilråbene mod Victor Fischer, og der har der også været andre tilfælde, men på en eller anden måde ligger det ikke i den danske kultur at køre ned ad den vej – i hvert fald ikke i sportsverdenen, uanset hvor meget nogle vil bjæffe over genvordigheder i dagligdagen, skrive i diverse blogindlæg, klummer osv.

Langt de fleste danskere er efter min fornemmelse også på den linje. Kunne vi dog ikke bare blive enige om at behandle hinanden ordentligt, uanset køn, hudfarve, religion, seksualitet osv og respektere hinandens forskelligheder.

Det blev måske en lidt dyster klumme – men den er desværre også forårsaget af nogle tilfælde ude i Europa på det seneste, som heller ikke lige kalder på solskinnet. Selv om der er masser af det uden for vinduet lige nu onsdag eftermiddag, så det er faktisk lidt surrealistisk at skrive denne klumme.

Et rigtig godt forår til alle – og lige om et øjeblik går det løs med en ekstremt spændende Superliga igen – både i den ene og den anden ende af tabellen.

Skriv til Carlsen på [email protected].